Kender du følelsen af, at din energi aftager i takt med, at lyset forsvinder? Vinterdepression rammer årligt mange danske borgere. Tiden fra oktober til marts føles uoverkommelig for rigtig mange. Det er mørkt når du tager hjemmefra, og det er mørkt når du kommer hjem. Hvad kan du egentlig gøre mod vinterdepression? Læs med her for gåde råd.
Hvad er vinterdepression?
De fleste mennesker påvirkes af skiftende årstider, og alle kan føle sig triste ind imellem. Vinterdepression er dog ikke noget sjælendt fænomen i Danmark. I Danmark lider cirka fem til 10 procent af befolkningen af vinterdepression årligt. Vinterdepression er kendetegnet ved, at tilstanden starter i efterårsmånederne og slutter i foråret. Det menes, at vinterdepression opstår, fordi man ikke får nok lys i hverdagen. Eftersom lys regulerer døgnrytmen, vil mange opleve, at konstant føler sig trætte og dvaske. Derudover påvirker sollys vores naturlige niveau af serotonin – som er et af kroppens glædeshormoner. Niveauet er serotonin vil derfor være langt lavere om vinteren, fordi der ikke er lige så meget sollys i dagstimerne.
Hvad kan hjælpe mod vinterdepression?
Generelt er en sund livsstil essentiel for at forebygge vinterdepression. God og varieret kost giver kroppen vigtige vitaminer, som man ellers ofte kommer i underskud af om vinteren. Hvis uheldet er ude, og man får vinterdepression, er der heldigvis også meget, som man kan gøre for at afhjælpe det.
Lysterapi: Som tidligere nævnt, er mængden af lys essentiel for at afhjælpe vinterdepression. Lysterapi kan være en effektiv måde. Du kan fx. købe en lysterapilampe, som du hver morgen sidder ved, imens du spiser morgenmad. Lysterapi virker bedst, hvis du bruger lampen om morgenen, fordi du på denne måde hjælper din døgnrytme på rette kurs. Derudover vil lysterapi øge dit niveau af serotonin, så du vil føle dig veltilpas fra morgenstunden.
Vækkeur med solopgangslys: Du kan med fordel også anskaffe dig et vækkeur med lys. Det er en genial opfindelse, fordi du langt lettere vil komme op om morgen. Se fx. denne fra Phillips. Pointen er, at vækkeuret langsomt vil lyse dit soveværelse op 30 min. inden din alarm ringer. På denne måde efterligner vækkeuret en solopgang. Du vil derfor få langt nemmere ved at stå op om morgen, hvilket efterlader et positivt aftryk på resten af dagen.
Motion: Selvom motion virker til, at være løsningen på alle vores problemer, er den også god nok i denne sammenhæng. Når du dyrker motion, udløses både serotonin og endorfiner, der er kroppens naturlige lykkehormoner. Derudover er det generelt en fordel, at bruge så lang tid udenfor som muligt, fordi du forhåbentligt vil møde et par enkelte solstråler undervejs.
Hvem er mest i risiko?
Generelt er sandsynligheden for at få vinterdepression langt større, hvis man bor langt for ækvator, idet dagene om vinteren ofte er korte og mørke. Men det er ikke kun i skandinavien, at det er et velkendt fænomen, da man også ser, at cirka 10% af Alaskas befolkning, får vinterdepression. Derudover bliver risikoen for vinterdepression øget, hvis man har bipolar lidelse, eller hvis man tidligere har haft depression.
Vinterdepression er udbredt, men der findes mange måder at håndtere den på. Det vigtigste er, at du ikke står alene med det. Husk, at selv den mørkeste vinter bliver til et blomstrende forår om lidt.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus