Kender du følelsen af “jeg er forkert” og “jeg ikke god nok”? Når kroppen og verden kolliderer?
I vores arbejde som psykologer møder vi ofte mennesker, der ikke blot bærer på traumer fra konkrete hændelser – men også fra at have levet et helt liv i konflikt med deres kønsidentitet, hvor de oplever “jeg er forkert”. For nogle er traumet ikke én stor begivenhed, men en lang kæde af små sår: blikke, ord, afvisninger, og oplevelsen af at være forkert helt fra starten.
Non-binær, transkønnet, transperson – kært barn har mange navne
Mennesker, der er født i den forkerte krop – eller som identificerer sig uden for det binære kønssystem – kan stå med en kompleks blanding af traumer:
- Tidlige oplevelser af ikke at blive spejlet korrekt
- Skam og usynlighed
- Mobning eller udstødelse i barndom og ungdom
- Overgreb, diskrimination eller afvisning
- Interne konflikter mellem indre identitet og ydre forventninger
Disse oplevelser sætter sig ikke kun i tankerne – de lagres i kroppen og nervesystemet. Mange fortæller om:
- Konstant vagtsomhed
- Følelsesmæssig frakobling
- Angst, skyld eller selvhad
- Problemer med at sætte grænser eller stole på relationer
- En indre stemme, der hvisker: “Du er forkert. Du skal ikke fylde. Du skal skjule dig.”
Vores tanker om os selv og verden formes i høj grad af vores erfaringer. Når vi oplever traumer – særligt i barndommen – kan de danne dybe, ubevidste overbevisninger, som vi kommer til at bære med os ind i voksenlivet. Overbevisninger som:
- “Jeg er ikke god nok”
- “Det var min skyld”
- “Folk forlader mig”
- “Jeg er i fare”
Selvom vi intellektuelt godt kan vide, at de ikke passer – så føles de virkelige. Det er her EMDR kommer ind.
Ung – hvad vil du i fremtiden?(Åbner i en ny browserfane)
Når identitet og selvforståelse gør ondt
I psykologklinikken møder vi flere klienter, der føler, at de ikke passer ind – ikke bare socialt, men helt grundlæggende i deres krop og identitet. Nogle beskriver oplevelsen af at være født i den forkerte krop, og kæmper en daglig kamp for at finde tilbage til sig selv.
For mange af disse personer er det ikke kun omgivelsernes reaktioner, der gør ondt – det er også de indre stemmer:
“Jeg burde være anderledes”, “Jeg er forkert”, “Der er noget galt med mig”.
Disse tanker er ofte forbundet med skam, afvisning og tidlige oplevelser af ikke at blive mødt, forstået eller accepteret, samtidig med at de føler at de er fanget i en forkert krop. Det er en virkelig smertefuld tilstand for dem.
EMDR og retten til at være dig!
EMDR kan være en nænsom og effektiv metode til at bearbejde de oplevelser, der har formet disse selvbilleder. Ved at arbejde med de specifikke episoder og følelser, som har efterladt dybe aftryk, kan klienten gradvist begynde at mærke en ny indre stemme. En stemme, der siger:
- “Jeg har ret til at være mig”
- “Jeg hører til”
- “Min identitet er gyldig”
Når de gamle mønstre slipper, bliver det muligt at bygge nye fortællinger – ikke kun om fortiden, men om sig selv.
EMDR kan hjælpe dig med at opbygge den fortælling som allerede ligger inde i dig.
Psykolog – Den forvrængede virkelighed(Åbner i en ny browserfane)
EMDR og ændring af din tænkning
I EMDR-terapi aktiveres både hukommelse og følelsescenteret samtidig med, at klienten guides gennem bilaterale stimuli (f.eks. øjenbevægelser eller taktile impulser). Det gør, at hjernen bearbejder gamle oplevelser, næsten som når vi sover og drømmer – og lagrer dem på en ny måde.
Over tid begynder klienter spontant at tænke anderledes. Ikke fordi de “tvinger sig selv” til positive tanker, men fordi de gamle, negative konklusioner ikke længere føles sande.
Pludselig kan sætninger som… føles ægte:
- “Jeg gjorde det bedste, jeg kunne”
- “Jeg har værdi”
- “Jeg er tryg nu”
EMDR og identitetstraumer
EMDR-terapi kan være en særlig nænsom og virksom tilgang til at arbejde med disse identitetsrelaterede traumer. Hvor traditionel terapi ofte arbejder med ord og forståelse, går EMDR direkte til de uforløste kropslige og følelsesmæssige lag der ligger bag ord og rationel tænkning.
Det kan handle om at bearbejde:
- Den første gang nogen sagde “du må ikke gå sådan klædt”
- Den dag kroppen begyndte at udvikle sig på “den forkerte måde”
- Den følelse af panik eller skam, der opstår ved spejlbilledet
- Den utryghed, der stadig vækkes af at være “synlig” i verden
Gennem EMDR bliver det muligt at adskille nutid og fortid – og lade kroppen slippe det alarmberedskab, den har levet i. Klienten kan begynde at mærke sig selv tydeligere, stå stærkere i sin identitet, og genvinde ejerskab over sin egen fortælling.
Fra overlevelse til liv
Målet med EMDR i arbejdet med kønsidentitet og traumer er ikke at “rette noget”, men at give mulighed for heling, selvaccept og kontakt. Det handler om at gøre det muligt for klienten at sige:
🌱 “Jeg er ikke forkert – jeg blev bare ikke forstået”
🌱 “Jeg har ret til at eksistere fuldt”
🌱 “Jeg fortjener tryghed, frihed og kærlighed – som den, jeg er”
Når identitet og traume flettes sammen, kræver det mod at begynde helingsrejsen. Men med den rette støtte og metoder som EMDR, er det muligt ikke bare at overleve – men at leve som sig selv.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?
Du er meget velkommen til at booke en samtale via vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner,
Psykologerne i Psykologklinikken MinTerapi i Hellerup, tæt på København
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog & Specialist i Psykoterapi
Følg os på Instagram og facebook