De vigtigste ting at vide, når du møder en person med AuDHD (ADHD og Autisme).

Har du hørt om begrebet AuDHD og undret dig over, hvad det egentlig betyder?
AuDHD er en sammentrækning af autisme og ADHD – og bruges om personer, der har begge diagnoser.

For få år siden blev det anset som usandsynligt, at man kunne have både ADHD og autisme. Psykiatrien betragtede diagnoserne som så forskellige, at det at have den ene udelukkede den anden.

I dag ved vi bedre. Synet på diagnoserne er under forandring, og det bliver mere og mere anerkendt, at en person sagtens kan have både autisme og ADHD samtidig. Men udviklingen går ikke lige hurtigt alle steder. Derfor vil du stadig kunne møde psykiatere og psykologer, der holder fast i den gamle opfattelse og kategorisk afviser, at man kan få stillet begge diagnoser.

Der er flere personer med AuDHD end du tror

Mellem 1 til 4 procent af befolkningen har autisme. Når du har autisme kan det være sværere for dig at navigere i sociale situationer og relationer kan være svære at være i. Du foretrækker rutiner og oplever at selv mindre forandringer bliver overvældende og forstyrrende for dig.

ADHD findes i mellem 5 til 8 procent af børn, unge og 2 til 6 procent af voksne. Når du har ADHD har du svært ved at regulere din opmærksomhed – enten er du uopmærksom eller også er du i hyperfokus. De vanskeligheder du oplever kan være alt fra at du ikke føler dig motiveret til noget, du oplever at du har svært ved at koncentrere dig, du har svært ved at skabe struktur og overblik over nye ting. Du er måske tidsoptimist og har svært ved at finde ud af, hvor lang tid ting tager. Når du har ADHD er du enten fuld af energi, eller totalt energitom.

Studier viser at omkring 40 procent af personer, der har ADHD også opfylder kriterierne for autisme og vice versa. Hvis vi kun taler træk er procenten meget højere. Op til 80 procent har træk fra begge diagnoser – men altså kun træk og ikke nok til at de vil opfylde kriterierne for at få stillet begge diagnoser.

ADHD eller Autisme?

Du kan sagtens have ADHD som din primære diagnose og samtidig have enkelte træk, der minder om autisme. Det kan for eksempel være, at du genkender ADHD-symptomer som uro, impulsivitet og svært ved at holde fokus, men samtidig også oplever autistiske træk som at have brug for faste rutiner, blive overvældet af sanseindtryk eller have en særlig interesse, du kan fordybe dig i i timevis.

Det samme gælder den anden vej rundt: Du kan have autisme som din hoveddiagnose, men samtidig vise træk, der forbindes med ADHD. Måske har du en tydelig autistisk profil med et stort behov for struktur og forudsigelighed, men samtidig oplever udfordringer som rastløshed, mange tanker på én gang eller en tendens til at handle hurtigt uden at tænke det helt igennem.

Disse overlap betyder, at billedet sjældent er sort-hvidt. En person kan ligge et sted midt imellem, og derfor er det vigtigt at se på det samlede menneske – og ikke kun på én diagnose.

Når modsatrettede træk mødes: Den skjulte belastning ved AuDHD

Når du har både autisme og ADHD altså AuDHD, kan der opstå en indre konflikt i dig, fordi de to diagnoser trækker i hver sin retning (dette gælder også for dig, der har ADHD/ autisme med træk fra autisme/ADHD).

Kender du det at din autistiske side har et stort behov for orden og struktur? Det giver ro og tryghed, når ting står på deres faste plads, og når dagen forløber, som du forventer. For eksempel kan det skabe ubehag, hvis nogen flytter rundt på køkkenredskaberne, eller hvis en aftale pludselig bliver ændret.

Forestil dig så, at du også har ADHD eller træk fra ADHD, hvor billedet ofte det modsatte: Rod og uorden sniger sig hurtigt ind, fordi opmærksomheden hopper videre til noget nyt, før du får ryddet op eller afsluttet en opgave. En taske kan blive pakket i sidste øjeblik, vasketøjet glemmes i maskinen, og skrivebordet ender med at være dækket af ufærdige projekter.

Hvis du har AuDHD kan det at komme igennem dagen blive en lang kamp. Din autistiske del af dig længes efter systematik og kontrol, mens din ADHD-del af dig har svært ved at fastholde ordenen. Resultatet kan være en konstant følelse af utilfredshed eller stress.

Livet mellem struktur og kaos: Hverdagen med AuDHD

Det samme ses i forhold til aktiviteter og opgaver. Mange personer med autisme foretrækker at gøre én ting ad gangen og bryder sig ikke om for mange skift. Et eksempel kan være en studerende, der gerne vil læse en hel bog færdig uden afbrydelser eller en medarbejder, der helst vil løse én opgave i dybden, før den næste påbegyndes.

Personer med ADHD trives derimod ofte bedst med at skifte mellem flere ting. De kan for eksempel have musik kørende, chatte med venner, lave mad og planlægge morgendagens møder – alt sammen næsten samtidig. Der er energi i at lave flere ting på én gang.

Når de to modsatrettede behov mødes i én og samme person, kan du godt forestille dig hvor belastende det er. Din autistiske del af dig ønsker ro, fordybelse og forudsigelighed, mens din ADHD-del af dig længes efter tempo, skift og stimulation. Det kan føles som at have en indre kamp kørende hele tiden – og det er meget udmattende.

Et hverdags-eksempel kan være en aften derhjemme: Du sætter sig for at rydde op i dit køkkenet (autisme delen af dig har behov for orden). Men midt i opgaven får din ADHD-del af dig lyst til at tjekke telefonen, starter en samtale med en ven, går videre til at lave en kop te og glemmer helt at gøre opgaven færdig. Senere på aftenen bliver den ufærdige opvask pludselig en kilde til frustration og stress, fordi din autistiske del af dig ikke kan finde ro i uordenen.

Den rette behandling og støtte gør forskellen

Medicinsk behandling af ADHD er som regel effektiv, men kan være kompliceret, hvis du har både ADHD og autisme. Det kan være svært at finde den rigtige medicin, hvis du har AuDHD, hvilket kan skyldes at du oplever flere bivirkninger, du mærker ikke effekt eller du mærker for meget effekt af medicinen. Det kan også være at du oplever at bivirkningerne er værre end den virkning medicinen har og derfor fravælger du medicinen.

Derfor er viden, psykoedukation, samtaler med fokus på terapi, redskaber, hjælp til din AuDHD utrolig vigtig, hvis du ønsker at lære at leve bedre med de udfordringer de to diagnoser giver. I samtalerne kan du få en bedre forståelse af det der fungerer for dig, , samt at lære hvilke støttemuligheder og tilpasninger, der skal til for at dit liv fungere bedst muligt. Også forældre og pårørende har brug for viden og støtte, så de kan hjælpe på en støttende og mere hensigtsmæssig måde.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?

Du er meget velkommen til at booke en samtale via vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

De bedste hilsner,

Psykologerne i Psykologklinikken MinTerapi i Hellerup, tæt på København

Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog & Specialist i Psykoterapi

Følg os på Instagram og facebook

Post Tags :

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere