Sådan spotter du røde flag i terapi, når du har ADHD eller autisme
Vi møder mange klienter med ADHD / Autisme i vores psykologklinik. De kan fortælle om dårlige oplevelser hos tidligere terapeuter, psykologer og psykiatere. Derfor har vi valgt at lave dette blogindlæg. Vi ønsker at hjælpe dig til at spotte de røde flag i terapi, når du har ADHD eller Autisme.
Manglende forståelse for ADHD, AuDHD, Autisme
Det kan være at du har mødt en psykolog som simpelthen ikke forstår, hvad det indebærer at have ADHD, Autisme eller AuDHD. De kan være søde og velmenende, når de siger ting som fx “ja vi har vel alle en grad af ADHD i os”. Når du kæmper med ADHD, Autisme eller AuDHD føles sådan en kommentar virkelig krænkende. For nej vi har ikke alle en grad af… Vi er med på at neurodiversitet eksisterer, altså inden for gruppen af personer, der har ADHD, Autisme eller AuDHD. Men er du neurotypisk, har du altså ikke en grad af neurodivergens i dig! Det vil være det samme som at sige til person fra Asien eller Afrika – vi har alle en grad af Asiatisk eller Afrikansk i os – en sådan kommentar vil betragtes som racistisk – og med god grund! Ja undskyld at dette indlæg også bliver personligt! For jeg føler mig personligt krænket, når jeg møder terapeuter som mangler forståelse – ikke blot på mine egne vegne, men også for alle jer der dagligt kæmper med de ting, som der følger med når du har ADHD, Autisme, AuDHD.
ADHD og Autisme – AuDHD(Åbner i en ny browserfane)
Mener at ADHD, Autisme, AuDHD kan kureres med normale neurotypiske tilgange til terapi
– og ikke ser dig som det hele menneske du er.
Du har måske mødt psykologer, som har et meget stereotypt billede af, hvordan ADHD, Autisme og AuDHD ser ud. Psykologen ser ikke dine behov for tilpasninger. For eksempel visuelle hjælpemidler, forudsigelig struktur, passion, mikro pauser, buddy-up mv. Psykologen er måske oven i købet blevet provokeret, hvis du sagde, at du ikke har lavet dine hjemmeopgaver, eller ikke har øvet dig på det I aftalte ved sidste samtale. Psykologen har måske sågar presset dig, irettesat dig, når du ikke har kunnet gennemføre de aftaler, I har “lavet”.
Maskering og manglende nysgerrighed
Måske har du maskeret, fordi du ikke kunne leve op til de forventninger, der blev stillet op i terapiforløbet? Maskering er en helt normal overlevelsesstrategi, når vi ikke lever op til omverdenens krav. Ikke nok med at maskering dræner dig for energi, den gør også at du ikke får noget ud af terapiforløbet. Det er et kæmpe rødt flag i terapi, når du er nødt til at maskere.
Psykologen har ikke mødt dig med nysgerrighed og forsøgt at tilpasse sine metoder til det, du har behov for. Det er desværre en ret velkendt oplevelse, som en del af vores klienter kommer og fortæller os om.
Ignorerer dine sensoriske behov
What tænker du måske? Skal en terapeut, psykolog, psykiater tage hensyn til mine sensoriske behov? Ja det skal de faktisk.
Det kan være, at du har behov for et minut eller to til at lande i terapirummet, før psykologen kommer ind?
Det kan være, at noget af lyset skal slukkes, fordi du ellers bliver sansemæssigt overstimuleret?
Det kan være, at du har brug for, at der ikke dufter af skarpe dufte i terapirummet?
Det kan være, at du vil have det bedst med at tage dine sko af eller sidde med dine fødder oppe i stolen eller sofaen? Eller måske sågar lægge dig ned i sofaen?
Det kan være, at du skal tisse undervejs i samtalen og du er nødt til at gå ud og tisse?
Det kan være, at du har glemt at spise, og du har svært ved at koncentere dig og har brug for en snack?
Det kan være, at du har behov for noget at sidde og dimse med eller en blød pude at putte dig med?
Det kan være, at du har brug for at din psykolog tager noter undervejs og printer dem ud til dig. Alternativt sender dem til dig på mail til sidst i samtalen.
Hvis din psykolog ignorerer eller nedtoner dine behov, er det et rødt flag i terapi.
Hos os må du gerne udtrykke dine behov og vi skal nok også forsøge at spørge ind til dem!
Manglende åbenhed for feedback og justeringer
En vigtig del af et trygt og professionelt terapiforløb er, at psykologen er lydhør over for dine oplevelser. En god psykolog vil løbende spørge ind til, hvordan du har det i samtalerne. De skal også være villige til at justere sin tilgang, hvis noget ikke fungerer for dig. Terapien skal være et samarbejde, hvor der er plads til dine behov, din stemme og dine reaktioner.
Hvis din psykolog derimod reagerer defensivt, når du forsøger at give feedback, eller hvis du oplever, at ansvaret ensidigt bliver placeret hos dig, kan det være et rødt flag. En psykolog, der konsekvent insisterer på, at du skal tilpasse dig rammen uden selv at være villig til at justere sin metode, risikerer at skabe en ubalance i relationen.
Dit problem = Rødt flag i terapi
Du kan støde på psykologer, som helt ignorerer, når du giver udtryk for, at noget ikke fungerer for dig. De kan hurtigt afvise din feedback ved at sige, at det er metoden, der er “korrekt”, og at problemet ligger hos dig. Det kan føles nedgørende og kan i værste fald forstærke en følelse af utilstrækkelighed.
At en psykolog holder fast i sin faglige tilgang er ikke i sig selv problematisk – det er en del af deres professionalisme. Men hvis der ikke samtidig er plads til at udforske, hvordan du oplever metoden, og hvis din oplevelse konsekvent bliver tilsidesat, kan det pege på en manglende åbenhed. Denne manglende åbenhed står i vejen for et trygt samarbejde.
ADHD og autisme udbrændt(Åbner i en ny browserfane)
Stol på din intuition
Ofte registrerer vi med kroppen eller mavefornemmelsen, når noget ikke føles rigtigt, længe før vi kan sætte ord på, hvad problemet egentlig er. Intuitionen kan fungere som en slags indre alarmklokke. Den gør dig opmærksom på, at der er noget i relationen til psykologen, der ikke skaber tryghed eller åbenhed. Det kan være subtile signaler, som man måske først bagefter begynder at reflektere over – men som i øjeblikket giver en ubehagelig fornemmelse.
Hvis du gentagne gange føler dig misforstået, nedgjort eller usikker, er det vigtigt at tage dine reaktioner alvorligt. Terapi skal ikke føles som en kamp om at blive hørt eller forstået. Oplevelsen af at blive mødt med respekt og nysgerrighed er en grundpille i et godt terapiforløb.
Din tryghed er vigtig!
Hvis du ikke føler dig tryg ved at udtrykke dig frit, kan det være et tegn på, at relationen ikke er sund. Tryghed er afgørende for, at du kan dele tanker og følelser uden frygt for at blive dømt eller afvist. Når du holder igen med at sige, hvad du egentlig tænker eller føler, kan terapien miste sin virkning og i værste fald blive hæmmende.
Hvis du mærker, at du ofte oplever skyld eller dårlig samvittighed, blot fordi du stiller krav eller udtrykker ønsker, er det også et vigtigt signal. Det kan være naturligt at føle sig sårbar i et terapiforløb, men du skal ikke sidde tilbage med oplevelsen af, at du er “for krævende”. Især fordi du ønsker at blive taget alvorligt. En sund terapeutisk relation rummer plads til dine behov og dine grænser.
Din intuition er din vigtige guide!
Det er vigtigt at om atmosfæren føles tryg, respektfuld og samarbejdende når du er i et terapeutisk forløb. Jeg håber at du med dette blogindlæg lærer at tage din egen oplevelse alvorligt. Også når du ikke kan forklare den fuldt ud. Det er et vigtigt skridt i at sikre, at du får den rette hjælp.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?
Du er meget velkommen til at booke en samtale via vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner,
Psykologerne i Psykologklinikken MinTerapi i Hellerup, tæt på København
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog & Specialist i Psykoterapi
Følg os på Instagram og facebook
