Forståelse af neurodivergens

Flere og flere mennesker opdager i dag – ofte i en sen alder – at de er neurodivergente. Dette skyldes til dels, at man for 20-30 år siden havde den forståelse, at ADHD kun fandtes hos meget aktive drenge. Og at autisme kun fandtes hos børn, som ikke evnede at interagere med andre børn. I dag er vi heldigvis blevet meget klogere. Vi ved, at ADHD og autisme kan vise sig på mange forskellige måder. At hvordan din ADHD og autisme viser sig afhænger af mange forskellige faktorer.

  • Er du godt begavet, kan du ofte kompensere og derved skjule din ADHD.
  • Har du både ADHD og autisme bliver det også sværere at opdage de vanskeligheder din hhv. ADHD og autisme skaber for dit liv.
  • Hvor gode dine forældre var til at hjælpe dig og lære dig strategier og teknikker, spiller også ind på, hvor godt du lever med de udfordringer som din neurodivergente hjerne skaber for dig.

Neurodivergens kan være mange forskellige ting:

  • ADHD/ ADD
  • Autisme
  • AuDHD (både ADHD og autisme og ikke en anerkendt diagnose)
  • Dysleksi, dyspraksi mv.
  • Tourette syndrom

Lettelsen ved at få en diagnose

For mange bliver erkendelsen af at de er neurodivergente en lettelse. Pludselig er der en forklaring for, hvorfor de ikke kan det samme som andre mennesker. Pludselig er der en ny forståelse af dem selv og hvor meget de har kæmpet i hele deres liv.

Det kan både være en lettelse, men samtidig opstår der mange spørgsmål:

  • Hvorfor er der ingen der har opdaget det før nu?
  • Er det derfor at jeg igen og igen lander i udbrændthed?
  • Er det derfor at den terapi som jeg har gået i, ikke har virket?

At du er neurodivergent betyder ikke nødvendigvis, at du har vanskeligheder på alle områder i dit liv. Hvis du er sent diagnosticeret er det sandsynligvis fordi du fungere godt på nogle dele af dit liv, men på andre områder har du en konstant oplevelse af at du ikke slår til.

Der er også styrker i at være neurodivergent. Din popcorn hjerne kan betyde at du er meget kreativ, har gode problemløsningsevner, er innovativ, meget ærlig, og har en dyb faglig interesse eller evne til at tænke uden for boksen. Samtidig skal vi ikke glemme, at mange af os, der er neurodivergente, lever med udfordringer, fordi samfundet er indrettet efter neurotypiske forventninger. Ligesom meget terapi er indrettet efter neurotypiske personers måde at modtage terapi på.

Mange personer med ADHD, Autisme og neurodivergens har igennem hele deres liv følt sig forkerte, dovne, besværlige eller utilstrækkelige. Det får man af gentagne gange at opleve, at man ikke kan leve op til omgivelsernes forventning og det påvirker ens selvbillede.

Kendetegn ved en god terapeut for neurodivergente

Der findes mange terapeuter og psykologer som ikke har erfaring med klienter der har neurodivergens. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er dårlige terapeuter. Men når du har neurodivergens, har du sandsynligvis brug for en terapeut, som forstår de særlige udfordringer og livsvilkår, som følger med. En god terapeut og psykolog forstår, at ADHD og autisme ikke blot handler om symptomer.

De forstår også:

  • De sensoriske udfordringer (nej du lærer ikke af at gå med mærker i dit tøj, det er tilladt at klippe dem ud, uden at du er mærkelig).
  • De eksekutive vanskeligheder (Ja nogle gange virker vores hjerne ikke. Du har tanken i dit hoved, men at formulere den føles umuligt eller kræver tid).
  • Din sociale udmattelse (Det er ikke fordi du ikke har lyst, men du bliver udmattet af samvær med andre mennesker).
  • Maskering (Indrømmet vi maskere, hvor meget vi maskere handler ofte om hvor trygge/ trætte vi er).
  • Din følelsesregulering (Ikke alle med neurodivergens har store og ustyrlige følelser, nogle har lært at undertrykke deres følelser så meget, at de faktisk oplever færre følelser end andre mennesker).
  • Stressbelastning (Hvordan du oplever som stressbelastende er ikke nødvendigvis det samme som din kollega. Det kan kræve meget mere af dig at ringe og bestille tid hos lægen, end at skrive et blogindlæg).
  • Dine vanskeligheder skyldes ikke mangel på vilje eller motivation (Læs sætningen igen, og husk den!).
https://www.minterapi.dk/2024/12/19/univers-for-neurodivergente-hjerner/

Sådan finder du en neurodivergent terapeut

Måske har du prøvet forskellige former for terapi, uden der er noget der har virket for dig? Det er fordi du sjældent profitere af en rigid terapifor.

Du har brug for en dygtig terapeut, som kan tilpasse:

  • tempo
  • struktur
  • kommunikation
  • øvelser (hvis du skal have øvelser)
  • hjemmeopgaver (hvis du skal have hjemmeopgaver)

Tilpasning til dig er ofte vigtigere, end at en bestemt metode følges slavisk.

Samtidig skal din terapeut have forståelse for at du

  • virkelig prøver
  • ikke er for følsom
  • ikke skal tage dig sammen
  • ikke tænker for meget

En god terapeut er nysgerrig og vil sammen med dig undersøge, hvordan du bedst kan blive hjulpet. Erfaring hos terapeuten gør ofte en kæmpe forskel!

Samtidig skal vi huske på, at terapi ikke kun handler om at reducere dine symptomer. For ærligt, du kan nok ikke lære at blive mindre glemsom.

Men du kan lære at arbejde med

  • Dine egne behov og italesætte dem
  • Din energiforvaltning
  • Dine grænser
  • Dine styrker
  • Dine sårbarheder

En terapeut med erfaring inden for ADHD, autisme og AuDHD vil ofte hurtigere kunne genkende et mønster, som hos mindre erfarne terapeuter kan fejlfortolkes fx

  • Sensorisk overbelastning fejltolkes osm angst
  • Autistisk udbrændthed misforståes som depression
  • ADHD-relaterede udfordringer mistolkes som manglende motivation

Du kan måske nu bedre forstå, hvorfor du har følt dig misforstået og frustreret over at terapi ikke virker for dig. Jo mere erfaren en terapeut, desto større sandsynlighed for, at du får noget ud af terapien.

Røde flag i terapi

Der findes tegn på at terapeuten ikke er den rigtige for dig.

  • Hvis terapeuten beskriver dine vanskeligheder med en forståelse af, at du bare skal tage dig sammen, at du bare skal øve mere og du mangler viljestyrke.
  • Hvis terapeuten ikke kender til sanseoverbelastning og mistolker dig.
  • Hvis du konstant føler dig misforstået.
  • Hvis terapeuten ikke er villig til at lære, eller tage ansvar for eventuelle fejl.
https://www.minterapi.dk/2025/03/04/hvad-er-neurodivergent-neurodiversitet/

Afsluttende tanker

Du skal lære at leve bedre med din neurodivergente hjerne. Terapi handler ikke om at forandre dig, men forandre den måde du er i verden på, så du ikke bliver så overbelastet, så du får et nemmere liv. Den rette terapeut kan ikke hjælpe dit til at blive neurotypisk – beklager hvis du havde håbet på det!

Den rette terapeut kan hjælpe dig til at forstå dig selv bedre. Til at du lære at skabe et liv med de bedste rammer for dit nervesystem. At tilpasse og sammen med dig udvikle strategier som passer til dig og dit liv.

Hvis du er neurodivergent, kan det derfor være værd at lede efter en terapeut, som har reel erfaring med ADHD, autisme, AuDHD og neurodivergens. Det kan nemlig gøre en stor forskel for, hvor meget du får ud af terapien.

Vi har valgt at dele ud af vores ekspertise via blogindlæg på vores hjemmeside. Kigger du rundt i de mange indlæg, vil du kunne finde masser af øvelser og artikler til at reflektere over.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller vores sikre e-mail terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland

Key Takeaways i artiklen

  • Mange opdager sent i livet, at de er neurodivergente, hvilket ofte giver en ny forståelse af deres udfordringer.
  • At få en diagnose kan være en lettelse, men det rejser også spørgsmål om fortidige kampe og oplevelser.
  • En neurodivergent terapeut forstår særlige udfordringer og tilpasser terapi til klientens behov og livsvilkår.
  • En god terapeut anerkender styrkerne ved neurodivergens og hjælper med at arbejde med egne behov og grænser.
  • For at finde en neurodivergent terapeut, se efter erfaring med ADHD, autisme og lignende, samt evnen til at tilpasse behandlingen.

Post Tags :

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere