Psykologklinik Hellerup

Gersonsvej 79, tv
2900 Hellerup​
terapi@minterapi.dk
Tlf.nr. 30911771
CVR.nr. 37403741

Vi kan hjælpe dig med

De oftest stillede spørgsmål
1:1 Psykologsamtale

For at få det fulde udbytte af forløbet, er det en god idé at booke en psykologsamtale. Vi tilbyder både online samtaler og samtaler i klinikken

Selvudvikling

Selvudvikling består af mange elementer. For at få det fulde udbytte kan du læse de bøger, der er udgivet på hjemmesiden. Følge kurserne på hjemmesiden. Kom med på retræter. Få tilsendt e-mails med inspiration.

Livsændring

Det kan tage lang tid at implementere en livsændring. Igennem forløbet vil du blive bevidst om hvilke livsændringer du ønsker, hvordan du kan skabe et solidt fundament for de ændringer, som sikrer at ændringerne ikke er midlertidige men permanente.

Hellerup

Mød psykologerne

Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet, samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne.

Jeg hedder Siri Wessel Wetlesen og jeg sidder i psykologklinikken i Hellerup.

Jeg er uddannet Specialpsykolog, Specialist i psykoterapi og Supervisorgodkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab.

Uddannelser

  • 2000 Bachelor i Religionsvidenskab fra Aarhus Universitet
  • 2006 Cand.Psych. Københavns Universitet
  • 2010 Autoriseret som psykolog af Dansk Psykolog Forening
  • 2016 Specialist i psykoterapi, godkendt af Dansk Psykolog Forening
  • 2016 Supervisor for yngre læger, godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab
  • 2017 Specialpsykolog, hvilket betyder, at jeg har gennemgået samme 4- årige efteruddannelse som en psykiater

Derudover har jeg følgende efteruddannelser:

  • 3-årig kognitiv adfærdsterapi
  • 1-årig dialektisk adfærdsterapi
  • Compassionfokuseret terapi
  • Emotionsfokuseret terapi
  • Metakognitiv terapi
  • 1-årige parterapeutiske efteruddannelse ved Jytte Vikkelsøe
  • 1-årig efteruddannelse i tilknytningsmønstre ved psykolog og Ph.D. Sarah Daniel
  • Og derudover en masse kurser inden for forskellige andre terapeutiske retninger, da jeg elsker mit fag

Erfaring

Jeg har været ansat 10 år i psykiatrien – henholdsvis ungdoms- og voksenpsykiatrien. Jeg har derfor en stor viden om diagnoser og medicin ved både unge og voksne. Jeg må som Specialpsykolog stille diagnoser på samme vilkår som psykiatere.

Jeg har været ansat i 3 år på et alkohol og misbrugscenter, hvor jeg fik et indgående kendskab til de processer et misbrug sætter i gang, både som bruger og som pårørende til misbrugeren.

De sidste 6 år har jeg haft psykologklinik i Hellerup. Her er jeg så heldig at få lov til at arbejde med

  • Højt begavede klienter – både unge og voksne, og vejledning til forældre
  • Klienter med personlighedsforstyrrelser, borderline, narcissisme og ængstelig-evasiv
  • Parterapi, hvor den ene har en diagnose
  • Klienter med Aspergers Syndrom, autisme og ADHD
  • Klienter med stress, angst, depression
  • Klienter med traumer i form af PTSD
  • Unge med Aspergers Syndrom, ADHD, angst, depression eller vanskeligheder ved at “passe ind” pga. deres høje begavelse

I 2021 har jeg skrevet e-bogen “ADHD – Min superpower”. Om alle de gode ADHD-strategier og redskaber jeg har lært igennem min praksis som psykolog. Du kan finde e-bogen gratis her.

Psykologsamtalerne tager udgangspunkt i de nyeste retninger inden for kognitiv adfærdsterapi. Jeg er meget ærlig og direkte – men altid på en omsorgsfuld og støttende måde.

Privat har jeg to teenagedrenge, der begge er medlemmer af Gifted Children. Vi bor i Hellerup i lejlighed med vores to ragdoll katte.

Jeg glæder mig til at møde dig!

De bedste hilsner 

Siri W

Jacob Emil Talleruphuus

Det vigtigste for mig er at møde dig der, hvor du er!

Psykoterapeut og cand.mag. i psykologi Jacob Talleruphuus sidder i Psykologklinikken i Hellerup tæt på København.

Min vigtigste opgave i terapi er at møde dig der, hvor du er – og at lære dig selv bedre at kende.

Jeg har de sidste 4 år beskæftiget mig med mennesker i krise, herunder depression, stress, angst, ADHD og særligt også spiseforstyrrelser. Første skridt er for mange erkendelse og indsigt. Vi kan ikke skille af os med noget, vi ikke har taget til os. Men uanset hvad, du kommer med, tror jeg på vi må være opmærksomme på både de forsvarsmekanismer og ressourcer, du har med dig, da de danner grundlaget for eventuelt nye måder at forholde dig til tilværelsen.

Jeg arbejder integreret med elementer fra:

  • Narrativ terapi
  • Kognitiv adfærdsterapi 
  • Eksistentiel psykoterapi
  • Psykodynamisk terapi i forhold til opvækst, roller, værdier og mønstre

Derudover bruger jeg ofte visuelle elementer som figurer, tegninger og metaforer, da de kan fungere som kraftfulde repræsentationer af noget ellers ofte ordløst og diffust.

Uddannelser

  • Cand.mag. i Psykologi fra KU og RUC
  • Stud.psykoterapeut ved SEOP
  • Vanecoach ved Morten Elsøe og Anne Gaardmand
  • Kommunikationsuddannelse fra Bro.com
  • Uddannelse i konfliktmægling

Erfaring

  • 2017- i dag Privatpraktiserende psykoterapeut og coach
  • 2018-2021 Daglig leder i rådgivningen hos Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade
  • 2015-2017 Specialkonsulent hos Anti Doping Danmark
  • 2013-2015 Sundhedskonsulent hos Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Psykologsamtalerne tager udgangspunkt i dig, hvor fokus er på at øge din erkendelse og indsigt og skabe din vej til det liv du går og drømmer om.
 
Privat bor jeg i Gilleleje med min forlovede og vores dreng Otto.
 
Jeg glæder mig til at møde dig!
 
De bedste hilsner
Jacob 
Du er vigtig
Du er ikke vigtig
Sorg
ADHD hos kvinder
Det sorte får i familien
ADHD min superpower
ADHD min superpower
Hjernens stoffer
Bekymringstanker
Forvrænget virkelighed
Når kærlighed ikke er nok
ADHD hos kvinder
Borderline mor
De tidligste tegn på høj IK
Tilgivelse - at tilgive det utilgivelige

Simple Skridt til Succes

OPVÅGNING
Frihed
Alle føler sig ind imellem fastlåste og begrænsede. Denne begrænsing starter allerede i din opvækst, hvor dine forældre begrænser dig i din udvikling, for at du kan passe bedst muligt ind i det samfund du er er født ind i. Det er en naturlig proces, men den kan skabe problemer senere i dit liv.
Vi fødes alle med evnen til at tale alle sprog, men denne evne forsvinder omkring 6 måneders alderen, da vores ører tunes ind på det sprog vi hører.
En af kerneværdierne hos Min Terapi er at hjælpe dig til få mest muligt ud af dit liv. Vi vil lære dig at håndtere de vanskeligheder du har på en ny måde og derved skabe nye muligheder.
OPVÅGNING
UDvikling
Nysgerrighed
Du fødes med en nysgerrighed på livet. Denne nysgerrighed kan blive slukket af din opdragelse, din kultur, dine relationer. Du kan opleve at din nysgerrighed nedtones, ting forstås som farlige, for svære, måske sågar uden for normalen. Vores anden kerneværdi i Min Terapi er at træne og stimulere din medfødte nysgerrighed. Give dig lysten til at ville mere, opleve mere, se mere. Udvikle dig uden dine egne eller andres begrænsninger.
UDvikling
VIS DIT ENGAGEMENT
Mod
At gå efter dine drømme er ikke let. Du skal have mod til det og til tider også en god portion stædighed og viljestyrke. Du skal lære at gå fra et liv på autopilot til et liv, hvor du lever ved fuld bevidsthed. Det kræver et vedvarende engagement. Engagement er den tredje kerneværdi hos Min Terapi.
VIS DIT ENGAGEMENT
TRANSFORMATION
Relationer
Du har behov for andre mennesker for at kunne udvikle dig og fastholde dig i din udvikling. Du er altid i relation til andre mennesker, selv når du er alene, er du sammen med andre mennesker. Den indre stemmer, der dømmer dig, når du kommer til at spilde et glas vand, også selvom du er helt alene. Når du er bevidst om dine relationer til andre, kan du også sørge for at omgive dig med mennesker, som støtter dig i at finde din egen unikke vej. De kan inspirere dig og give dig mod til at fortsætte din udvikling. Modsat kan de også fastholde dig i det liv du kører på automatpilot, da det kan være angstprovokerende for andre, at du forandrer dig. Derfor er det vigtigt for din udvikling og transformation, at du er bevidst om, hvilke mennesker du har i dit liv og hvordan de støtter eller udvikler dine egne sandheder om dig selv. Den fjerde kerneværdi i Min Terapi er at lære dig at forstå hvordan og finde de mennesker som støtter dig og udvikler dig.
TRANSFORMATION
(Visited 791 times, 15 visits today)

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere