Stress

Stress, udbrændthed, travlt på jobbet, sygemelding.

Hvornår er det ok og hvornår skal du sygemelde dig, når du oplever stress?

Du har måske en fornemmelse af uro i kroppen, sitren eller et øget ubehag.

Oplever du, at du reagerer ekstra følsomt på lyde eller pludselige bevægelser. Får du pludselige svedeture, bliver du irriteret eller mere frustreret og presset end sædvanligt.

Du er måske begyndt at skærme dig selv fra aktiviteter, hvor du ved, at der er noget, som kan trigge dig og gøre dig utryg.

Det kan være at du græder let og ikke nødvendigvis kan forklare hvorfor.

Måske har du svært ved at beslutte dig og træffe valg, og du kan føle dig meget træt.

Oplever du stress, angst eller tristhed?

Hos os kan du lære om psykologiske redskaber og strategier til at dæmpe dit nervesystem.

Vi arbejder konkret, med fokus rettet mod din konkrete hverdag og med stor erfaring.​

Stress

Kan vise sig ved

Du har ikke nødvendigvis stress, fordi du kan genkende disse symptomer. Hvis du er i tvivl vil vi anbefale, at du bestiller en tid hos din egen læge eller kontakter os for en samtale i klinikken. En indledende samtale kan foretages online eller fysisk i klinikken.

Det kan ikke anbefales at gå længe med en højere grad af nedenstående symptomer. Heldigvis kan justeringer og strategier i hverdags- og arbejdslivet ofte genskabe en nødvendig balance fysisk- og psykisk.

Fysiske symptomer kan være et tegn på stress

  • Hovedpiner
  • Nakkespændinger
  • Hjertebanken
  • Svedeture også om natten
  • Ofte syg – nedsat immunforsvar 
  • Manglende sult eller øget appetit
  • Svimmelhed
  • Diarré/dårlig mave
  • Rysten på hænderne
  • Nedsat sexlyst

Psykiske symptomer kan være et tegn på stress

  • Træthed
  • Problemer med søvnen
  • Svært ved at koordinere og planlægge
  • Glemsom/påvirket hukommelse
  • Manglende motivation/ulyst
  • Anspændthed
  • Irritabilitet
  • Agressivitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
  • Tristhed/depression
  • Bekymringer/angst

Den sunde stress

At vi som mennesker kan komme i en stress-tilstand, er på mange måder hensigtsmæssigt. Den sunde stress betyder, at vi skærper vores opmærksomhed og bliver bedre til at opfange signaler omkring os. Vi husker bedre og får mere energi. Denne stress-tilstand er ikke noget problem, så længe den ikke står på længe. Hvis den gør det, så kan vi udvikle en mere kronisk stress-tilstand, som ikke er hensigtsmæssig for vores trivsel. En tilstand hvor alle stressens gode egenskaber vendes på hovedet.

Den usunde stress

Hvis du igennem længere tid er stresset, så kroppen arbejder i et “særligt” beredskab mere eller mindre konstant, så opstår risikoen for at du bliver ramt af stress på den usunde måde. Hvis dette sker, så vil du opleve nogle af de symptomer, som er beskrevet her på siden. Når vi rammes af stress er det ofte vores omgivelser, der ser det før os selv. Vores funktionsniveau udfordres eller vi begynder at virke usammenhængende, forandrede eller bekymrende på vores omgivelser. For den stress-ramte selv, er det svært at se det omgivelserne ser. Derfor går der desværre nogengange lang tid før den, som er stressramt får hjælp.

Stress kan behandles med samtaleterapi. Har du symptomer på stress, vil det være en god idé at kontakte en psykolog med viden om stress og opstarte behandling. Jo før du kommer i behandling, desto nemmere og kortere et forløb skal du igennem.

Du skal lære din stress at kende.

  • Lær din stress at kende. Hvornår kommer den? Hvad udløser den?
  • Er der ting, som forværre din stress? Manglende søvn, dit blodsukker, andet?
  • Lær at bruge afslapningsøvelser fx mindfulness, åndedræt og opmærksomhedstræning.
  • Strukturering af din hverdag. Dyrk motion. Spis sundt. Sørg for at få din søvn
  • Vær åben om hvordan du har det. Alle mennesker kender til stress i en eller anden grad
  • Kend dine strategier, dem der virker og dem der ikke gør
  • Lyt hvis dine omgivelser fortæller dig, at du har forandret dig eller lignende.
  • Det er ikke svagt at blive stresset. Vi kan alle ende i en situation hvor vores system er for presset. Det er håndteringen af dette som er det centrale

Stress kan være en svært at være i – både for personen, der er stresset og for de pårørende der er tæt på. Det er ofte, at den som er stresset ikke selv kan se eller mærke dette. Derfor er det svært at være pårørende, særligt inden den stressede selv får øje på problematikken.

Som pårørende skal du huske

  • Du kan gøre en forskel ved at være omsorgsfuld og ved at støtte din kære med stress
  • Tal om hvad den stressede har brug for, det kan ikke regnes ud 
  • Du skal huske, at det ikke er dit ansvar
  • Det er vigtigt, at du passer på dig selv
  • Hold fast i dine egne interesser og aktiviteter
  • Det kan også være vigtigt, at du taler med andre, der kender til stress, om hvordan det er at være pårørende for dig

Vi kan hjælpe dig med

De oftest stillede spørgsmål

1:1 Psykolog Samtale

Bliv klogere på din stress. Forskellen på sund og usund stress

Retræter

Tilmeld dig vores skønne sommerretrætehvor fokus er på egenomsorg. I de skønneomgivelser i Hornbæk får du mulighed for at komme helt ned i gear

Kurser & Workshops

Kom med på det mest fantastiske kursus om stress, hvor du får indblik i, hvordan du bliver bedre til at passe på dig selv

Blog

Læs med på vores blog om tips og inspiration til dig

Psykolog Lise Liv Skovgaard

Hej, Jeg hedder Lise Liv. Jeg er psykolog i klinikken i Hellerup og Online

Jeg hjælper klienter, der har vanskeligheder med stress, angst, tankemylder, kriser og sorg.

Hertil har jeg særlig erfaring med ADHD/ADD, Autisme og høj begavelse.

Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du forhøre dig om du kan få støtte til dine samtaler og hvis du er medlem af Danmark kan du få tilskud.

Hvis du er i tvivl om vi kan hjælpe dig, så er du velkommen til at ringe eller skrive til os og spørge.

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere