Ofte stillede spørgsmål om terapi
Hvordan ved jeg, om terapi er det rigtige for mig?
Terapi kan være en god investering, hvis du ønsker større trivsel, bedre livskvalitet eller oplever udfordringer, som påvirker din hverdag. Mange søger terapi, fordi de har fået en diagnose, oplever tiltagende symptomer, ønsker nye strategier til at håndtere livet eller gerne vil arbejde med personlige udfordringer. Uanset årsagen er det vigtigste, at du ønsker en positiv forandring.
Hvilke problemstillinger kan I hjælpe med?
Vi tilbyder terapi til pårørende, unge og voksne og med blandt andet ADHD, autisme, angst, stress, lavt selvværd og andre psykiske udfordringer. Vi arbejder med både konkrete symptomer og de bagvedliggende mønstre, så du får redskaber, der kan bruges i hverdagen. ved mange fysiske sygdomme. Angst er et symptom du kan opleve ved stort set alle psykiske sygdomme.
Hvilke typer forløb tilbyder I?
Hos MinTerapi tilbyder vi individuelle psykologsamtaler, psykoedukation, parsamtaler og forældresamtaler. Sammen finder vi det forløb, der passer bedst til dine behov og mål.
Kan jeg få terapi online?
Ja. Du kan vælge mellem online terapi og samtaler med fysisk fremmøde i klinikken. Vi tilpasser forløbet efter dine ønsker og behov.
Tilbyder I supervision og efteruddannelse?
Ja. Vi tilbyder supervision og faglig sparring til psykologer, psykoterapeuter, læger, psykiatere og andre fagprofessionelle, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for ADHD, autisme og beslægtede områder.
Tilbyder I psykoedukation?
Ja. Vi tilbyder psykoedukationsforløb, som giver dig en større forståelse af dine styrker, udfordringer og strategier til at skabe en hverdag med bedre trivsel.
Hvad gør MinTerapi anderledes?
Vi tilbyder specialiseret og evidensbaseret behandling med udgangspunkt i den enkelte. Vores psykologer har stor erfaring med ADHD, autisme og høj begavelse og lægger vægt på en personlig, direkte og praksisnær tilgang, hvor du får konkrete redskaber, som kan omsættes til hverdagen.
Tilbyder I terapi til alle?
Vi tilbyder kun behandling inden for de områder, vi har særlig ekspertise i. Hvis vi vurderer, at du vil få bedre hjælp et andet sted, fortæller vi dig det og hjælper dig gerne videre til det rette tilbud.
Kan I hjælpe med udredning?
Nej. Vi tilbyder ikke psykiatriske udredninger eller diagnoser. Hvis du oplever symptomer på eksempelvis ADHD eller autisme, men ikke ønsker en psykiatrisk diagnose, kan vi hjælpe dig med at forstå dine udfordringer, identificere dine styrker og udvikle strategier, der skaber større trivsel og fungerer i din hverdag. Fokus er på dig og dine behov – ikke på en diagnose.