Jytte Vikkelsøe teori bag bogen “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” kan bane vejen til, at du finder den eneste ene. Jeg er en af de første, der er uddannet i hendes parterapimetode og vil i denne artikel give dig nogle af guldkornene.

Det er så svært at finde kærligheden 

Datingverdenen er en ren jungle at finde rundt i, hvor jungleloven at den stærkeste overlever reagerer.

Det tager tid. Det kræver tålmodighed. Det kræver at du træder uden for din sikkerhedszone. Det er en udfordrende proces at finde den eneste ene. Til tider en udmattende proces.

Den største udfordring du står over for er din egen indre proces. Det kan sagtens være at du kæmper med at møde den eneste en og du syntes du igen og igen møder de forkerte partnere. I den proces retter du fokus ud af. Jeg ønsker her at give dig muligheden for at rette fokus indad. For inde i dig er der hvor processen faktisk skal foregå.

Tager du vejen ned ad selvforståelse, vil du lære nogle nye sandheder som du kan leve ud fra 

1. Du forelsker dig aldrig i den forkerte – Enhver fejl kan blive omformuleret til en læring

Selvudvikling er en måde at være til i livet på.

Den ene person vil oplevet at et projekt der går galt eller et forhold som stopper er ensbetydende med at de fejler. For en anden person vil de se det som en ny lektion i livet.

Ved at omformulere at se efter lektionen i stedet for at se fejlen eller at du igen igen har forelsket dig i den forkerte, Kan du lære at se efter det du har lært og det kan få dig til at komme hurtigere hen til det du gerne vil.

2. Vedholdenhed er vigtigere end at du vinder i Lotto

Ofte forsøger vi som mennesker at nå hurtigt hen til målet – vi søger quick-fix. Vi vil så gerne møde den eneste ene – vores sidste kæreste. Du oplever måske, at du i mødet med et andet menneske hopper hen til din drømmevirkelighed og slet ikke ser de udfordringer som den anden byder på. Eller du bliver en fejl-finder, hvor du finder fejlene i dem du møder. På denne måde for at forhindre dig selv i at risikere at mærke smerten. I mødet med den anden møder du altid både den der forløser dine drømme og den der kommer til at krænke dig og åbne for dine barndomssår. Det er en del af din udvikling. Vedholdenhed er vigtigt for, at du kan nå hen til det parforhold du drømmer om.

3. Relationer kan speede din proces op

Hvis du virkelig ønsker at forandre noget, er det vigtigt at omgive dig med gode mennesker. Mennesker som lever det liv, som du ønsker at opnå. Mennesker som kan give dig feedback på dit liv, dine valg og dine værdier. Mennesker som kan udfordre dig. Jo bedre du kender dig selv, desto nemmere har du ved at finde en partner som kan blive din sidste kæreste.

4. Alt udfolder sig præcist som det skal

Du kan ikke hoppe over hvor gærdet er lavest, hvis du ønsker at få din drømmepartner. I stedet for at blive overvældet af alt det du skal igennem for at møde den eneste ene

– alle de dates du skal på, alle de mænd eller kvinder du skal swipe ud af dit liv

Det hele er en del af processen. Du udvikler dig konstant. Du kan selv styre din udvikling, ved at blive ved med at bevæge dig i retning af dine mål for dit parforhold og dit liv.

5. Du kan ikke sammenligne dig selv med andre

Alle mennesker går deres egen unikke vej. Andre kan være en inspiration til, hvor du gerne vil hen, men du kan ikke sammenligne dit liv med deres. En sådan sammenligning vil blot være med til at du bliver fastlåst eller opgiver den vej du skal gå for at nå dit mål. Fokuser på at forbedre dit liv. Ikke fokuser på hvad andre har eller ikke har.

6. Hvordan er mere vigtigt end hvad

Hvordan du gør er mere vigtigt end hvad du gør. Din tilgang til tingene er vigtigere end hvad du gør. Ønsker du at blive dygtigt til at spille klaver, så er det vigtigt at du kobler glæde og nydelse til at du spiller. Hvilket instrument du spiller er mindre vigtigt. Det er vigtigt at du er glad undervejs i processen, at du søger hen imod det der forløser dig og du selv tager fast i din indre krænker. Det er dit valg at fokusere på glæde, dedikation, vedholdenhed og legende tilgang i datingprocessen og ikke falsk selvtillid, narcissisme, behovet for at hævde sig selv og drama.

7. Du skal elske processen – og dig selv

Udgangspunktet for at kunne date og finde den eneste ene, er at du skal elske dig selv og processen du er i gang med. For hver gang du møder et andet menneske som rører noget i dig, så har du mulighed for at blive mere bevidst om din egen indre krænker – den du bærer med dig fra barndommen af og samtidig bliver du bevidst om det der forløser dig – det du så gerne vil hen til.

Du skal tage ansvar for det der forløser dig og det der krænker dig. Det ligger i dig – ikke i de andre

Det er dit ansvar at bevæge dig hen til dit mål – at opleve dig selv forløse dig selv og dine drømme og ikke lægge det ansvar over på din partner. At det er dit ansvar at gøre op med din indre krænker og ikke dine dates eller partnere som bliver materialiseret i krænkerrollen – det er ikke deres rolle, de er din ansatte skuespiller til at du kan arbejde med dig selv.

Selvudvikling hænger sammen med at date og at finde den eneste ene.

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, da det er den helt rigtige på det punkt du er i dit liv.

Der er ikke en test du kan tage for at finde den rette partner. Der er ikke en titel du kan tilegne dig for at finde den eneste ene. Der er ikke et punktum, der viser at du er færdig med at udvikle dig og du er endt i det perfekte parforhold. Selv når du er i et parforhold udvikler du dig selv og nærmer dig den partner du drømmer om – for den partner skal først findes inde i dig selv, så du bliver tydelig på, hvordan du udlever dine egne drømme uden at blive begrænset af din egen indre krænker.

Læs om psykologerne i klinikken i Hellerup og Hornbæk her

Psykologer

Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere