Forskellen på høj begavelse og ADHD
Har du nogensinde overvejet om du som højtbegavet har ADHD. Mange af de træk, der er hos personer med høj begavelse er meget ens i forhold til den adfærd personer med ADHD har.
Jeg har lavet en kort oversigt, hvor du kan se, hvordan høj begavelse adskiller sig fra ADHD.
Oversigt over ADHD versus høj begavelse
ADHD | Højtbegavet |
Dårlig opmærksomhed og koncentration i næsten alle situationer. Den dårlige opmærksomheden og koncentration er ikke situationsbundet | Dårlig opmærksomhed, keder sig let, dagdrømme i specifikke situationer |
Stopper med opgaver, specielt når der ikke er umiddelbar belønning efter opgaven er færdig. Svært ved at færdiggøre ting, der tager lang tid. | Gider ikke opgaver som virker irrelevante eller uinteressante – uanset belønning. Kan fordybe sig i ting, som har deres interesse |
Impulsive handlinger som kan virke forstyrrende for omgivelserne. Fx afbryder de andres samtaler eller gør ting uden at tænke over konsekvenserne | Selvom de er højtbegavede, kan de have en ret dårlig evne til at vurdere konsekvenserne af deres handlinger |
Svært ved at styre eller regulere deres adfærd og handlinger i sociale sammenhænge | Intensitet som kan fører til magtkampe med autoriteter |
Svært ved at styre deres følelser – affektudbrud | Kognitivt er de langt længere fremme end de er følelsesmæssigt. Derfor kan de komme til at fremstå som om de reagerer meget følelsesmæssigt i forhold til deres kognitive evner(verbale, planlægning mv) |
Mere aktive og urolige end jævnaldrende. | Højt aktivitetsniveau, hvilket kan betyde mindre søvn og øget fysisk tempo |
Svært ved at tilpasse sig regler og rammer | Stiller spørgsmålstegn ved regler, rammer og traditioner de ikke syntes giver mening |
Du kan selvfølgelig have både ADHD og være højtbegavet.
Højtbegavede beskrives ofte med en hjerne der er overaktiv, men det er på en anden måde end den overaktive hjerne hos personer med ADHD. Når du har ADHD kan du ikke kontrollere, hvornår noget fanger din interesse eller ej. Du kan heller ikke frit vælge at være doven. Du kan lære at tvinge din hjerne i gang, men det kræver en bevidst indsats og en vis mængde energi.
Når du er højtbegavet, kan du vælge at være doven. Omend dette ikke altid føles som et valg, for hvis ting er kedelige, så tåger din hjerne også og du kan ikke finde drivet eller motivationen til at gå i gang med meningsløse opgaver.
Er ovenstående genkendeligt? Kontakt os, hvis du ønsker at tale med psykologer med en special viden inden for høj begavelse og også diagnoser.
Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller send en mail til terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Siri Wessel Wetlesen
Psykologklinik nær København i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland i hjertet af Hornbæk
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi