Personer med superintelligens har større risiko for at få en diagnose.

Høj begavelse har betydning for, hvor godt du klarer dig i livet. Ofte er høj begavelse associeret med at du får en god uddannelse og et godt job. Der er ikke forsket så meget i om der kan være nogle ulemper ved at være superintelligent.

I et studie af Karpinski et al. der er udgivet i Science Direct finder forskerne, at høj intelligens øger riskoen for psykiske diagnoser.

Superintelligens er personer som opfylder kriterierne til at blive medlem af Mensa. Mensa kræver at deres medlemmer har en IQ som ligger i top 2 %. Det vil sige en IQ, der er over 132 (alt efter hvilken alder du har).

Hvad siger forskningen om intelligens og diagnoser?

Karpinski et al. lavede en spørgeskemaundersøgelse af 3715 Mensa medlemmer.

Resultatet var, at en fjerdedel havde en depressions eller bipolar affektiv diagnose. 20% havde en angst-diagnose. 7.4% havde en ADHD-diagnose. Sandsynligheden for at få en autisme diagnose var på samme niveau som den almene befolkning, hvilket er lidt pudsigt, da en almen fordom er, at superintelligente er autister.

Det interessante i studiet er, at når du er højtbegavet, har du en større sandsynlighed for at få en diagnose, end hvis din IQ er inden for normalområdet (som er IQ 85-115).

Hvad kan det skyldes?

Krapinski og hendes kollegaer forklarer forskellen med, at personer med høj intelligens har en hyper-hjerne/ hyper krop. Det indebærer, at høj begavelse er koblet til en psykologisk og fysiologisk overaktivitet. Denne overaktivitet betyder, at superintelligente oplever omgivelserne mere intenst og hjernen vil opfange flere ting som en trussel og aktivere sit trusselssystem. Denne overstimulering af hjernens trusselssystem øger hjernens sårbarhed og derved risikoen for at få en diagnose.

Højtbegavede grubler og bekymrer sig mere over livet og de ting som sker – også kaldet rumination. Er du højtbegavet vil du oftere overanalysere andres reaktioner og kommunikation med dig. Din kloge hjerne vil komme frem med alle mulige og umulige fremtidsscenarier. Samtidig med at du vil gennemtænke alle de løsninger og svarmuligheder du kan komme med, hvis du kommer til at stå i den samme situation en anden gang. Din hjerne kører afsted i høj hastighed. Dette kan være en fordel, men oftere er det en ulempe, da det øger dit stressniveau (dit cortisol og adrenalin/ noradrenalin niveau) og derved åbenbart også din sårbarhed for at få en diagnose.

Er ovenstående genkendeligt? Kontakt os, hvis du ønsker at tale med psykologer med en special viden inden for høj begavelse og også diagnoser.

Mød psykologerne her: https://www.minterapi.dk/psykologerne/

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller terapi@minterapi.dk og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel
 Wetlesen

Psykologklinik i Hellerup

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

 www.minterapi.dk

(Visited 88 times, 1 visits today)

1 Comment

  1. Pingback: Klog? Så burde ADHD da ikke være et problem - Minterapi

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *