ADHD og højtbegavet?

Jeg er så klog – så burde jeg da kunne håndtere min ADHD?

Høj begavelse er klassisk kendtegnet ved nysgerrighed på livet, masser af energi på det der interessere en, kreativ tænkning, høj retfærdighedssans, lav tolerancetærskel for kedsomhed, risikoadfærd og kritisk stillingtagen til autoriteter, kan ligne ADHD i den måde det kommer til udtryk på.

Twice exceptional – Dobbelt enestående

Har du både høj begavelse og ADHD, er du ofte god til at være utrolig kreativ tænkende. Du har en spontan og ikke-lineær tilgang til opgaver. Din tænkning er endnu mere uden-for-kategori, end hvis du kun er højtbegavet. Du fejler måske i de opgaver, der kræver stringent og konventionel tænkning og hvor præcision er vigtigt.

Din kreative tilgang til livet og de vanskeligheder det byder dig kan betyde, at din ADHD går uopdaget i mange år. Samtidig vil du opleve, at du excellerer i nogle opgaver og fuldstændig dumper i andre.

ADHD symptomer hos kvinder

Stort spring mellem dine præstationer

Det kan både forvirre dig selv, men i høj grad og så dine omgivelser. Det store spring der er mellem, at du er fantastisk til, at du ikke kan finde ud af en – for andre – simpel opgave, kan gøre dine lærere, din chef, dine kollegaer frustreret og de undrer sig.

I skoleregi kan det betyde, at du bliver beskyldt for at snyde med dine gode opgaver.

På arbejdspladsen at du ikke bliver forfremmet eller at du går ned med stress, fordi du overkompensere/ dobbelttjekker/ hele tiden spørger andre om det du laver er godt nok, for ikke at fejle med arbejdsopgaverne.

Tips til at styre din hyperfokus

Fordomme og vanskeligheder

Andre vil møde dig med, at du da ikke kan have ADHD. Du har jo et godt job, en familie der fungere. Du har måske oven i købet et krævende og prestigefuldt job.

Ingen uden for dit hoved kan se, hvordan det er at være inde i dit hoved – hvor alt kan føles som kaos som er ude af kontrol. Din selvtillid er i bund, da du ikke ved, hvad du gør galt eller godt når du præsterer eller ikke levere den arbejdsindsats, der er forventet. Når du kan se, at du i samtaler – selv med højtbegavede – falder uden for og er anderledes tænkende og du derfor må vægte hvert et ord du siger. Når du påpeger det åbenlyse, men kommer til at træde i spinaten, da det var noget “man” ikke sagde højt.

Din superpower

På trods af din superpower – din dobbelt enestående-hed, betyder en ADHD-diagnose at dine eksekutive funktioner er påvirkede. Din arbejdshukommelse virker ikke lige så godt som andres. Din hastighed i tænkning er langsommere. Du har et unikt sæt af udfordringer. Du kan kompensere for dem. Men de er der og de går ikke væk.

Børn der vokser op med høj begavelse vil opleve at de er hurtigere tænkende, oftere har ret, hurtigt finder løsningen, har let ved at huske – alt efter hvordan deres høje begavelse er trænet og ser ud. Børn der er højt begavede og har ADHD vil opleve at de indimellem har adgang til deres høje begavelse, men det meste af tiden er det som om der er en tåge omgivet den, som de først skal igennem før de har adgang til deres begavelse.

Tågeverden og forvirring over ens evner

Når du aldrig kan være sikker på, at du kan præstere, bliver du grundlæggende usikker på om du faktisk er højtbegavet. Du får måske nærmere oplevelsen af, at du er dum, doven, kedsommelig, ikke-orker og bliver en person der underpræsterer.

Dit intellekt kan ikke overvinde din ADHD

Mange der har fået diagnosen ADHD og som samtidig er højtbegavede vil tænke, at de med deres høje begavelse kan bekæmpe deres ADHD. Desværre er det ikke så let. God begavelse gør det helt klart lettere at kompensere for ADHD symptomer. Men det får ikke ADHD-symptomerne til at gå væk eller ikke-eksistere.

Du kan succesfuldt lære at håndtere dit hyperfokus og din procrastination – dine overspringshandlinger, hvor du helt går i stå. Det kræver energi i sådan en omfang at du føler dig drænet og kronisk træt.

ADHD – Gratis E-bog ADHD – min Superpower

Du bliver måske hyperopmærksom på om andre opdager dit indre kaos og oplever dig selv konstant nervøs og urolig og dobbelttjekker ting.

At være højtbegavet betyder ikke at du føler dig højtbegavet

Når du også har ADHD samtidig med din høje begavelse, kan du have momenter af lykke, hvor du føler dig klog. Men det meste af tiden føler du dig utilstrækkelig og kæmper for at komme op på det niveau du godt ved, at du kan komme op på – når du bare gør en umenneskelig indsats.

Er ovenstående genkendeligt? Kontakt os, hvis du ønsker at tale med psykologer med en special viden inden for høj begavelse og også diagnoser.

Mød psykologerne her

Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Brug for en dygtig psykolog?
Kontakt os!

Erfarne Og Omsorgsfulde Psykologer. Speciale i Stress, Angst, ADHD, Autisme, Høj Begavelse

Adresse

Navigation

ADHD-Vejlederuddannelse

Følg Os

Nyhedsbrev

Du er tilmeldt nyhedsbrevet Hov noget gik galt. Prøv igen.

© 2024 Copyright MinTerapi -Psykologklinik v. Siri Wessel

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere