Diagnosesystem

I ICD-11, som er det europæriske diagnosesystem som psykiatere og specialpsykolog anvender, bliver ADHD karakteriseret som en neuro-udviklings-forstyrrelse. Det betyder, at det er en neurobiologisk forstyrrelse, som sandsynligvis har en genetisk struktur. Genetiske forskningsstudier af enæggede tvillinger har påvist, at ADHD har en arvelighed på mellem 80-90 pct https://adhd.dk/hvaderadhd/aarsager-til-adhd/

Hvordan stilles ADHD-diagnosen?

Ifølge ICD-11 kan ADHD-diagnosen kun stilles, hvis du har et vedvarende mønster med uopmærksomhed og/ eller hyperaktivitet og impulsivitet som påvirker din uddannelse, dit arbejde eller din sociale funktion på en negativ måde. En psykiater eller specialpsykolog vil kigge efter om der har været tegn på ADHD i din barndom – dvs. før du fyldte 12 år. Din adfærd i din barndom skal have være påvirket, før en psykiater eller specialpsykolog kan og vil stille diagnosen, da det er en neuro-udviklings-forstyrrelse, som du er født med og ikke noget du udvikler senere i livet.

Din opførsel i din barndom skal således afspejle, at du har ADHD. Der arbejdes på et kontinuum, hvor noget adfærd kan ses som inde for normalområdet og ADHD symptomer ligger uden for normalområdet. En psykiater eller specialpsykolog vil spørge til din evne til at fastholde opmærksomhed, hvor let du blev distraheret, problemer med at organisere og huske ting. Din hyperaktivitet som blandt andet kommer til udtryk i din evne til at kunne kontrollere dine følelser og dine handlinger. De vil også spørge til din impulsivitet, hvilke ting du har gjort hvor der har været en risiko for skade eller konsekvenser for dig eller andre – det kaldes risikoadfærd.

Dernæst vil en psykiater eller specialpsykolog spørge ind til, hvordan ADHD’en påvirker din dagligdag i dag. Det kan være at du har rigtig mange gode strategier, som gør at din ADHD ikke er synlig i dag. Så derfor spørges der også ind til, hvordan din hjerne fungerer. Mange med ADHD kan beskrive en hoppende hjerne, som er konstant på overarbejde og tænker i alle mulige retninger ofte på samme tid. De kan beskrive, at det kan være svært med sociale ting, da de bliver utålmodige og ofte overstimulerede af socialt samvær, da deres hjerne er på overarbejde med al den information som kommer ind.

Spørgeskema for ADHD

Mange bruger ADHD-Rs skemaet for at screene for ADHD. Det er imidlertidig et skema som primært fanger drenge og mænd med ADHD, men ofte ikke piger og kvinder med ADHD. Se spørgeskemaet her: https://www.medibox.dk/templates/medibox/functions/adhd/pages/pa.page.func.adhd.php

Der er altså en tydelig kønsbias i at stille diagnosen for ADHD. Dette betyder, at for at stille diagnosen på piger og kvinder, er det nødvendigt at bruge andre spørgeskemaer som fx det nyopdaterede Brown rating scala for ADHD https://www.brownadhdclinic.com/brown-rating-scales

Brown kigger på følgende symptomer for at stille diagnosen:

  • Organisering, prioritering og fastholdelse af opmærksomhed
  • Fokusering, vedholde og skifte opmærksomhed imellem opgaver
  • Regulering af opmærksomhed, indsats og hastighed R
  • Evnen til at håndtere frustration og følelser
  • Brug af arbejdshukommelse og genkaldelse
  • Overvågning og selvregulering af handlinger

ADHD er arvelig, selvom en række miljøfaktorer også kan spille ind, såsom fødselsvægt, om mor har røget og drukket under graviditeten, iltmangel ved fødslen. Et højt indhold af bly i blodet samt kviksølvforgiftning kan også give ADHD-symptomer. Hvordan du som person lærer at takle din ADHD, kan påvirkes af det miljø du er vokset op i. Det er således sandsynligt, at personer med høj begavelse, gode skoler, gode rammer i skolen eller i hjemmet, støttende lærere eller forældre kan være med til, at du som person er bedre til at takle din ADHD, så dine ADHD symptomer som voksen ikke er så tydelige for dine omgivelser.

Læs mere på næste blog om, hvad du skal være opmærksom på.

ADHD-symptomer hos piger og kvinder(Åbner i en ny browserfane)

ADHD – hos piger og kvinder(Åbner i en ny browserfane)

Lyder ovenstående som noget du kan genkende, så kontakt os for en samtale om det. Vi kan både udrede for ADHD og har samtaleforløb om hvordan du bliver bedre til at leve med din ADHD. Kontakt os på mail terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Siri Wessel

(Visited 22 times, 1 visits today)