Hvorfor er ADHD hos kvinder underdiagnosticeret?

Typisk stilles ADHD ud fra et spørgeskema kaldet ADHD-RS, som er et 18 spørgsmåls spørgeskema, der tager 5 minutter at udfylde. Laver man ADHD udredning på et barn, vil et tilsvarende spørgeskema typisk også gives til forældre og lærerne, udover barnet som selv skal udfylde det. Der er to parameter der undersøges i spørgeskemaet. Det ene er opmærksomhed og det andet er hyperaktivitet og impulsivitet. https://en.wikipedia.org/wiki/ADHD_rating_scale

Det er et spørgeskema som er virkelig veldokumenteret og har høj reliabilitet og validitet. Anvendes spørgeskemaet på voksne, vil det kunne fange mænd med ADHD, mens kvinder med ADHD ikke er særlig godt beskrevet af de spørgsmål der stilles.

En grundig udredning for ADHD hos kvinder bør således inkludere andre spørgsmål. Fx spørgeskemaet Brown Rating Scales https://www.brownadhdclinic.com/brown-rating-scales

Brown rating scales undersøger følgende områder:

Altså væsentlig flere områder en det klassiske spørgeskema. Browns er også et skema som du selv skal udfylde og svare på. Fordele er at det kan vise et mere nuanceret billede af, hvor dine vanskeligheder er.

Domæne 1. Aktivering

Aktivering er fx når du har svært ved at komme i gang med gøremål i hjemmet. Når du egentlig burde støvsuge, men sidder fast i ingenting eller bare er træt med træt på. Det kan også være at det er svært at skifte mellem aktiviteter. Eller at gøre det du ved er vigtigst først. Eller at du hurtigt laver dit arbejde og som regel først når det er lige op over deadline eller lige efter deadline.

Domæne 2. Opmærksomhed

Er du en person der let bliver forstyrret af lyde eller ting, der foregår omkring dig? Mere end andre? Opmærksomhed handler også om, hvor god du er til at koncentrere dig om ting, eller om du bliver så opslugt af ting, at du glemmer alt omkring dig?

Domæne 3. Energi

En del klienter fortæller om at de føler sig kronisk trætte, også selvom de sover de timer de skal eller sågar sover mere end andre. De kan rapportere om, at det er svært at falde i søvn om aftenen, fordi deres hjerne ikke vil stoppe. De kan have mange gode ideer, men aldrig rigtig gøre noget ved dem eller bruger usandsynlig lang tid på at komme i gang med tingene. De kan beskrive, at de kun har to gear, enten er de i højeste gear eller også kan de slet ikke komme i gang.

Domæne 4. Følelser

Følelser kan handle om at du går rundt og oplever, at du konstant er ængstelig eller har angst. Eller det kan handle om, at du dagligt er frustreret, også selvom det ikke er noget du viser udadtil. Det kan være du har en tendens til at overreagere på små ting som går dig imod eller at du bliver nervøs for ting på arbejdet, som du egentlig godt ved at du kan. Det er følelser hvor din indre eller ydre reaktion er ud over en anden persons normale reaktion, hvis de blev udsat for de samme ting. Dit følelsesfilter er så at sige tyndere end andres og du bliver følelsesmæssigt mere påvirket end andre – også selvom du ikke nødvendigvis viser andre din reaktion.

Domæne 5. Hukommelse

Hvor god er du til at huske navne? Bruger du en bestemt strategi til at huske navne? Har du sværere ved at huske ting, når du har din periode? Glemmer du hvor du har lagt dine ting, hvis du ikke har lagt dem der hvor du plejer at lægge dem? Har du nogle huskestrategier til at huske ting? Bruger du fx din visuelle hukommelse til at scanne din taske for, om du har alle ting med dig? Er du god til at planlægge ting? Eller glemmer du at ringe til veninden du havde lovet at ringe tilbage til? Problemer med hukommelse kan være en svær ting at opdage, da det kan være at du har mange strategier for ikke at glemme.

Domæne 6. Handling

Piller du i neglebånd eller bider du negle? Hvordan har du det med at skulle sidde stille? Er der forskel på om du skal sidde stille til ting der har din interesse eller ej? Taler du meget? Kan du forsvinde helt ind i en interesse og glemme alt omkring dig – altså hyperfokus

Den hyperfokuserede ADHD- kvinde

ADHD – vanskeligheder ved de eksekutive funktioner

Ovenstående spørgsmål har måske sat gang i nogle tanker i dig?

ADHD er karakteriseret ved vanskeligheder i de eksekutive funktioner og Browns spørgeskema giver et bredere grundlag end ADHD-RS spørgeskemaet for at afgøre om du har nogle vanskeligheder og på hvilke domæner du har vanskelighederne. Browns spørgeskema er klart bedre til at fange de vanskeligheder som kvinder med ADHD har. En ADHD diagnose skal dog altid stilles på et samlet billede af personen og kan derfor ikke kun stilles ud fra et spørgeskema.

ADHD – Gratis E-bog ADHD – min Superpower

Er du blevet nysgerrig på dig selv og overvejer om du måske opfylder kriterierne for en ADHD diagnose, eller kan genkende nogle af de beskrevne vanskeligheder?

Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp til at finde din passion i livet. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere