Menstruation, hormoner og ADHD

ADHD, MinTerapi, Selvudvikling

Menstruation, hormoner og ADHD

Påvirker hormoner din ADHD? Har du overvejet, hvorfor det virker som om din ADHD bliver værre i perioder og bedre i andre perioder? I de perioder hvor du har din menstruation kan du opleve at din tænkning er mere tåget og uklar end ugen op til. Du kan også opleve at du er mere organiseret […]

Påvirker hormoner din ADHD?

Har du overvejet, hvorfor det virker som om din ADHD bliver værre i perioder og bedre i andre perioder? I de perioder hvor du har din menstruation kan du opleve at din tænkning er mere tåget og uklar end ugen op til. Du kan også opleve at du er mere organiseret og effektiv i midten af din menstruationscyklus.

Ny forskning

Forskernen har opdaget en sammenhæng mellem ADHD og hormoner. Faktisk ikke kun i forhold til din menstruation, men i forhold til hele dit liv som kvinde. Kvinder som ikke bliver diagnosticeret som børn, får som regel først diagnosen når de er 36-38 år! Og hvorfor det?

Kvinder bliver ofte fejldiagnosticeret og får diagnoserne angst, depression, OCD og bliver sat i behandling for dette. De oplever at den behandling der hjælper andre, slet ikke hjælper dem. Antidepressiva virker ikke. Terapi kan lindre men virker heller ikke. Årsagen er at det er det forkerte de bliver behandlet for.

Vores kvindelige hormoner gør at vi udviser et uklart symptombillede på ADHD. Vi har jo gode perioder – det burde vi ikke have, hvis vi har ADHD. Eller burde vi?

ADHD og teenager

Tag fx en pige der som 10-årig bliver sat i medicinsk behandling, hvor behandlingen virker rigtig godt. Hun når puberteten og så virker den medicinske behandling pludselig ikke mere lige så godt. Er det skoleskift der har betydning? At pigerne har det sværere som teenagere? Er det hormonerne der påvirker? Måske de stigende krav der gør det?

Faktum er at det sjældent er ydre faktorer. Når du som pige bliver teenager, så vil du metabolisere din ADHD medicin hurtigere. Dvs. din krop fordøjer hurtigere din medicin og virkningen bliver mindre. For nogle virker det at øge dosis, for andre er det nødvendigt med et medicinskifte. Psykoedukation (læring om ADHD) kan også være en god idé, da du skal lære at være opmærksom på din menstruationscyklus og hvordan din krop reagerer på ADHD og hormoner.

ADHD og hormoner

Hormonelle forandringer i teenageårerne, specielt det højere niveau af østrogen og progesteron har indflydelse på ADHD og effekten af medicinen. Uden medicin vil en pige med ADHD også mærke, at hendes ADHD forværres, med flere humørsvingninger, pludselige vredesudbrud, svært nedsat koncentration og sværere ved at følge med i skolen.

ADHD og voksenlivet

Når du bliver voksen og dine hormoner er mere regelmæssige, vil du også kunne opleve at din ADHD bliver værre i bestemte perioder af din menstruationscyklus. Lige inden du får din menstruation kan du opleve en periode, hvor du føler dig hyper, uopmærksom og rastløs. Du kan opleve det som om du går rundt i en tågeverden som letter efter de første par dage, hvor du har menstruation.

Den gennemsnitlige menstruationsperiode er på 28 dage, talt fra første dag du har din menstruation. I de første to uger øges dit niveau af østrogen mens progesteron niveauet er lavt. Østrogen kan påvirke udskillelsen af neurotransmitterne serotonin og dopamin, som vil skabe en oplevelse af glæde og overskud. De fleste vil derfor opleve, at disse to uger i menstruationscyklussen går godt. Det formodes, at østrogen positivt påvirker optaget af ADHD medicin i hjernen.

De to næste uger øges progesteronniveauet. Det menes, at påvirke hjernens optag af ADHD medicin negativt, så medicinen bliver mindre effektiv. I disse uger kan kvinder med ADHD, som ikke er diagnosticeret, opleve at de bliver mere kede af det og en stigning i deres angst.

Logbog til symptomer

Du kan med fordel fører en logbog med dine symptomer. Hvornår har du det godt? Hvornår kan du mærke at angsten og depression kommer? Eller humørsvingningerne? Er der et mønster i det?

Læs mere på vores andre blogs om ADHD og kvinder

http://www.https://www.https://www.minterapi.dk/wp-content/uploads/2021/07/1pexels-brenoanp-1136571-scaled-1.jpg.dk/wp-content/uploads/2021/04/pexels-photo-110473-1.jpeg.dk/2021/06/06/den-stille-adhd-pige/

https://www.minterapi.dk/2021/06/10/den-hyperfokuserede-adhd-pige/

Kontakt os hvis du ønsker at få hjælp til dit liv. Vi har både mulighed for at tilbyde dig udredning for ADHD og behandling af ADHD i samarbejde med en psykiater, hvis du ønsker medicinsk behandling. Vi kan lærer dig en masse nyttige strategier til at håndtere din ADHD og en indsigt i hvordan din ADHD ser ud.

Skriv til terapi@https://www.https://www.minterapi.dk/wp-content/uploads/2021/07/1pexels-brenoanp-1136571-scaled-1.jpg.dk/wp-content/uploads/2021/04/pexels-photo-110473-1.jpeg.dk

De bedste hilsner

Siri Wessel

Læs også her om ADHD og hormoner https://www.webmd.com/add-adhd/hormones-adhd-connection

Post Tags :

ADHD i kvinder, ADHD og hormoner, ADHD og teenager

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!