ADHD og overgangsalder

ADHD, MinTerapi

ADHD og overgangsalder

Sent opdaget ADHD hos kvinder Nogle kvinder opdager først deres ADHD, når de kommer til overgangsalderen. De opdager det ved at de bliver mere trætte, uopmærksomme, får flere humørsvingninger. Deres tillærte strategier, som har virket igennem hele deres liv, ikke virker lige så effektivt mere, hvorfor de søger hjælp, men som regel for andre ting, […]

Sent opdaget ADHD hos kvinder

Nogle kvinder opdager først deres ADHD, når de kommer til overgangsalderen. De opdager det ved at de bliver mere trætte, uopmærksomme, får flere humørsvingninger. Deres tillærte strategier, som har virket igennem hele deres liv, ikke virker lige så effektivt mere, hvorfor de søger hjælp, men som regel for andre ting, som fx angst, stress eller depression, eller træthed. Symptomerne kan også forveksles med PMS og der er helt sikkert nogle kvinder som tillægger deres symptomer PMS fremfor ADHD.

Hormoner og forværring i ADHD symptomer

Det er almen kendt at østrogenniveauet falder, når kvinder kommer i overgangsalderen. Østrogenniveauet menes at påvirke sværhedsgraden af ADHD. Når østrogenniveauet falder, oplever mange kvinder med ADHD, at deres ADHD symptomer bliver forværret. Forskningsmæssigt ved vi ikke præcist, hvad der sker, da der ikke er forsket godt nok i sammenhængen mellem kvindelige hormoner og ADHD.

Nogle forskere har fundet en tredobling af generelle symptomer i de sidste 5 år før sidste menstruation. I denne periode oplever kvinder mere angst, depressive og somatiske sygdomme.

ADHD og graviditet

En forværring i ADHD symptomer er blevet rapporteret af nogle gravide kvinder både under graviditeten og efter fødslen. Det er sandsynligt at en vis andel af de kvinder, der får fødselsdepressioner har ubehandlet ADHD, men igen der mangler forskning på området.

Kvinder med ADHD, hvor man har målt et højt østrogenniveau under graviditeten, kan klarer gravidteten uden symptomer og uden ADHD medicin, fordi deres ADHD forvinder. Kort efter de har født og deres østrogenniveau falder igen, vender ADHD’en tilbage.

Det giver således et uklart billede af ADHD og graviditet, medmindre man måler kvindens østrogenniveau.

Hvad ved vi så egentlig?

Vi ved, at vi skal være opmærksomme på hormoners påvirkning på ADHD. Det er sandsynligt, at et fald i østrogen forværrer ADHD’en. Det kan måske hjælpe nogen at bruge østrogenholdige præparater – altså p-piller som supplement til ADHD-medicinen. Andre vil have gavn af en mindre dosis antidepressiv medicin som kan øge ADHD medicinens virkning.

Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp til at finde din passion i livet. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Læs mere om forskningen her https://www.webmd.com/add-adhd/hormones-adhd-connection

Post Tags :

ADHD hos kvinder, ADHD og fødselsdepression, ADHD og hormoner, ADHD og overgangsalder

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!