Træn din hjerne – opmærksomhed og nærvær

Forbedre dit liv, Lise Liv, Livet, Selvudvikling, Stress

Træn din hjerne – opmærksomhed og nærvær

Styrk din egen power – Træn dit nærvær – Træn din opmærksomhed – Finder du dig selv i situationer hvor du oplever at du ikke kan være nærværende. Du føler dig ukoncentreret og misser pointer i de samtaler du indgår i. Du får dårlig samvittighed og føler du bør være mere tilstede. Du tænker at […]

Styrk din egen power

– Træn dit nærvær – Træn din opmærksomhed –

Finder du dig selv i situationer hvor du oplever at du ikke kan være nærværende. Du føler dig ukoncentreret og misser pointer i de samtaler du indgår i. Du får dårlig samvittighed og føler du bør være mere tilstede. Du tænker at der er noget galt med dig, når du ikke kan være nærværende overfor dine børn, familie, venner, kolleger eller hvor du oplever det. Du ved godt at du har været presset i dit liv gennem længere tid, men du plejer jo at kunne klare det. Du plejer lige at klare de der perioder, men nu er det som om at oplevelsen af at være fraværende er mere tilstede end ellers.

“Jeg kan ikke styre mine tanker”

Hvis du kan genkende denne sætning, så er det sandsynligt, at du er blevet ejer af en overbevisning om at vores tanker kan styre os. Dette kan ske efter længere tids bekymringer, og hvor bekymringerne er blevet håndteret med flere bekymringer eller med mere tænkning i det det hele taget. Du vil måske kunne genkende at du har tænkt og bekymret dig mere end du har kunnet handle på dine udfordringer. Du kan også have oplevet at du netop har foretaget dig en hel masse, men måske i et noget hektisk tempo, som om det bare skulle overstås, som om du løb fra noget. Det er helt almindeligt at vi håndterer bekymringer med mere tænkning og finder en løsning og handler på det. Problemet opstår når der ikke er en mulig handling, når vi rammer vilkår i livet, som ikke sådan lige lader sig handle på. Så handler det om at kunne lægge handleriet væk og rette opmærksomheden mod noget andet. 

Fraværet af nærvær

Når vi oplever, at vi ikke kan være nærværende. Eller andre måske gør os opmærksomme på at vi ikke er det. Kan det være fordi, vi er i gang med at forsøge at løse noget med hovedet, som ikke kan løses med hovedet. Det vil betyde, at vi i samtaler med andre konstant bliver trukket ind i vores indre og de tanker og tanke-rul, som eksisterer der. Mange af de ting andre siger vil få os til at tænke på noget i vores egen situation, og derved kan den nærværende kontakt med andre mistes, da de ikke føler sig set og hørt, idet fokus skifter fra det de var i gang med at dele. Nærvær betyder også eventuelt nærværet til at stille sig frem og sige “jeg kan ikke koncentrere mig i dag”. Nærvær er ikke nødvendigvis at opgive det som presser sig på men også muligheden for at være tydelig overfor andre.

Få hjælp – træn din hjerne

Hvis du oplever at det er velkendt for dig at opleve fraværet af nærvær eller du kæmper med at blive fanget i tanke-rul hvor du oplever at dine tanker styrer og at du selv bliver svækket i evnen til at tænke på noget andet, så er der hjælp at hente.

Opmærksomhedstræning er konkret arbejde med den forreste del af hjernen, frontallapperne, hvor opmærksomheden i store træk er lokaliseret. At træne opmærksomheden skaber mulighed for at flytte fokus, hvis vi føler os låst i bestemte tanker og dette kan have en mærkbar effekt på oplevelsen af nærvær.

Se med her hvordan hjernen er plastisk og kan trænes.

Der kan selvfølgelig være andre grunde end ovenstående til at opmærksomheden er forstyrret, men dette kan blive mere synligt i arbejdet med netop opmærksomheden.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på tlf 30911771

Eller skrive på vores sikre email: terapi@minterapi.dk

Eller kontakt mig direkte på tlf 26182140

De bedste hilsner
Lise Liv Skovgaard

Psykolog, mentaltræner og vocalcoach

Psykologklinikken i Hellerup og Hornbæk

Post Tags :

Få mere power, Øg din opmærksomhed, Træn din hjerne

Recent Post

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere