Psykolog – Den forvrængede virkelighed

ADHD, Angst, Asperger, Autisme, Borderline personlighedsforstyrrelse, Kærlighed, Livet, MinTerapi, Selvudvikling

Psykolog – Den forvrængede virkelighed

Når virkeligheden forvrænges og ikke er det du troede den var. Dine skemata strukturerer din oplevelse af virkeligheden

Psykologi – Når din oplevelse af virkeligheden er forkert?

Når vi tænker, at vores opfattelse af virkeligheden sand, så tager vi faktisk fejl. Vi oplever virkeligheden ud fra det vi ved, det vi har lært og det vi kender til. Alle mennesker har forskellige mønstre, hvorved de genkender virkeligheden. Den oplevede virkelighed bliver tilpasset dine mønstre. Psykologer kan møde mange forskellige virkeligheder. Psykologer kan have en bestemt virkelighed de oplever problemer ud fra, eller de kan være nysgerrige på de mange forskellige måder virkeligheden forstås på.

Psykologi Eksperimentet

Neuroforskere (forskere der forsker i hjernen og dens struktur) fandt ud af hvordan vores syn virker. De undersøgte katte og lavede eksperimenter med katte. David Hubel og Torsten Wiesel fandt at kattekillinger, der voksede op i et miljø uden horisontale linjer og kun vertikale linjer, lærte kun at de de vertikale linjer. Kattene faldt ned af ting, da de fx ikke kunne se bordets kant. Det samme gjorde sig gældende ved kattekillinger, der voksede op i et miljø med kun horisontale linjer – kattene gik ind i bordben, da de ikke kunne se dem.

Din effektive hjerne

Din hjerne forsøger at være effektiv. Det gør den blandt andet ved at lagre den viden den bliver præsenteret for i skemata. Ud fra disse skemata bliver alt andet struktureret. Er du vokset op i en verden hvor dine forældre var paranoide og mistroiske over for fremmede, så har du lært at lægge mærke til det, når du går rundt i verden.

Når du står over for et problem, har du mulighed for at ændre din virkelighed og derved ændre din tilgang til problemet. Ofte vil du modsætte dig at ændre på din opfattelse. Det føles rigtigt, også må det være rigtigt. Når det du oplever kobles til dine følelser, vil dine følelser forstærke din oplevelse af at du forstår virkeligheden rigtigt.

Tænk for eksempel på en soldat, der er i krig. Når han hører en eksplosion, vil det i hans virkelighed være en bombe der eksplodere. Når han er hjemme i fred, kan han korrigere sin oplevelse og måske tænke at det bare er nytårskudt. Men hvad hvis han stadig tror, at han er i krig? Så vil nytårskrudt opleves som en bombe, der eksploderer. Det vil føles sandt i hans krop, at han skal reagerer på en bestemt måde – reagerer med kamp og angst og adrenalin.

Din virkelighed

Vores opfattelse af ting, bliver farvet af det vi har oplevet og den virkelighed vi tror, vi er i. Er du i et trygt parforhold og din kæreste har en anden duft på sit tøj end sin egen, vil du tænke at det nok bare er fordi han/hun har givet en kollega et kram. Føler du dig derimod utryg og har du oplevet kærester som var dig utro, vil du reagere med at din partner er dig utro. Begge reaktioner er lige sande og samtidig lige falske. De er reaktioner dannet ud fra, hvad du tror og hvad du har oplevet. De føles 100 % sande i øjeblikket.

Har du tænkt over, hvordan din virkelighed ser ud? Kunne den være anderledes? Kan dine oplevelser, opleves anderledes?

Læs om psykologerne i klinikken her

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller send os en email til terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner 

Siri Wessel
 Wetlesen

Psykologklinik nær København i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland i hjertet af Hornbæk

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Post Tags :

Den forvrængede virkelighed, Forkert forståelse af virkeligheden, når virkeligheden er forkert, Neuropsykolog, Psykolog Hellerup, Psykolog Hornbæk, Psykolog i København, psykolog Siri, Psykologi, Psykologi eksperiment, Siri Wessel Wetlesen

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!