Værdier er et vigtigt navigationsinstrument

Har du nogensinde tænkt over, hvad der er dine værdier? Hvad der er din families værdier? Hvad der er tidligere generationers værdier? Alle familier har et værdisæt. Det interessante for dig, er om du har overtaget dette uden at tænke over det? Eller om du har reflekteret over, hvilke værdier der er vigtige for dig?

Følelser giver adgang til dine værdier

I sidste blogindlæg læste du om følelser og hvordan kontakt til alle dine følelser er vigtigt for at forhindre stress og for at du kan finde dit naturlige drive. Dine følelser giver dig adgang til din passion i livet.

Uden adgang til følelser – altså alle dine følelser – mister du din naturlige adgang til dine værdier.

Bevidstløs overtagelse af værdier

I stedet kan det være, at du overtager familiens værdier. Ved at tilpasse dig familiens værdier, mindsker du risikoen for at blive valgt fra og ladt alene. Børn har behov for andre, for at kunne overleve. De har behov for at blive set og spejlet. Men når et barn bliver spejlet forkert, vil det vende det indad. “Der må være noget galt med mig”. Dernæst vil det ændre sin “forkerthed”, så det passer ind i familien. Samtidig vil barnet opleve en kronisk følelse af, at der er noget galt.

Når du overtager andres værdier, der ikke matcher dine egne naturlige værdier, bliver du sårbar over for stress, angst, depression, sygdomme og meget meget mere. 

Hvad er tilladt i din familie?

Vokser du op i en familie, hvor det er tilladt for dig at mærke dine følelser. Hvor du oplever at dine reaktioner ses som noget naturligt af dine nære omsorgspersoner. Vil du få direkte adgang til at mærke, hvad der er vigtigt for dig. Du får en naturlig indsigt i dine værdier. Du får også en oplevelse af, at det er ok at dine værdier måske ikke er de samme som familiens værdier.

Du behøver ikke tilpasse dig. Du behøver ikke ændre den andens værdier. Dine værdier og følelser er tilladte, derfor er det sikkert naturligt for dig at andres værdier og følelser også er tilladte, selvom de ikke ligner dine.

Øvelse til følelser

I alle situationer og oplevelser har du alle følelser på samme tid. Tænk på en oplevelse du har haft i dag og prøv at se om du kan sætte ord på de følelser, som du har haft i følgende øvelse.

Sorg. Ked af det. Hvor mærker du det i kroppen? Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du?

Frustration. Vrede. Hvor mærker du det i kroppen? Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du?
Angst. Bange. Nervøs. Hvor mærker du det i kroppen? Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du?Glæder. Begejstring. Nydelse. Hvor mærker du det i kroppen? Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du?

Brug eventuelt din krop til at guide dig. Hvor i kroppen mærker du noget?

Vrede og frustration kan opleves ved at du spænder op i kroppen. Dine næver knyttes til knytnæver. Dine muskler i kæberne trækker sig sammen.

Glæde kan opleves som bobler i maven. Du bliver let i hovedet. Dit hjerte banker på en rar måde.

Angst og være bange for kan opleves som en elefant på din brystkasse. Du har svært ved at trække vejret. Du har en knude i brystet. Du får ondt i din mave.

Ked af det og sorg kan opleves som om halsen snørrer sig sammen. Du får tåre i øjenkrogen. Du bliver tung i kroppen.

Eksempel på øvelsen

Mit eget eksempel: Jeg skriver denne tekst til hjemmesiden

Sorg. Ked af det. Hvor mærker du det i kroppen? Kriller i halsen. Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Hvad nu hvis de ikke kan lide øvelsen? Hvis de nu bliver kede af det og har svært ved at mærke deres følelser? Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du? Tager en kop kaffe og aer mig over panden.Frustration. Vrede. Hvor mærker du det i kroppen? Hævede skuldre. Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Øv hvor er det irriterende at denne øvelse skal være nødvendig. Hvorfor er vi et samfund der ikke kan tillade følelser? Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du? Rynker brynene. Taster hårdere i tastaturet.
Angst. Bange. Nervøs. Hvor mærker du det i kroppen? Trykken i brystet. Uro i hænderne. Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Gad vide om læseren kan lide øvelsen. Om den er let at forstå? Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du? Skriver videre. Massere mine hænder.Glæder. Begejstring. Nydelse. Hvor mærker du det i kroppen? Smil på læben. Hvilke tanker er forbundet til følelsen? Hvor er det fantastisk at jeg får lov til at formidle det jeg selv har lært igennem livet. Hvilke handlinger gør du – Hvad gør du? Skriver hurtigere. Nynner med på musikken 

Har du lyst til at arbejde mere med dig selv? Lære dine værdier at kende? Lære dine følelser at kende? Er du meget velkommen til at skrive til os på terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Brug for en dygtig psykolog?
Kontakt os!

Erfarne Og Omsorgsfulde Psykologer. Speciale i Stress, Angst, ADHD, Autisme, Høj Begavelse

Adresse

Følg Os

Nyhedsbrev

Du er tilmeldt nyhedsbrevet Hov noget gik galt. Prøv igen.

© 2024 Copyright MinTerapi -Psykologklinik v. Siri Wessel

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere