Vision Board – lær at fastholde din retning

Forbedre dit liv, MinTerapi, Motivation, Øvelser, Selvudvikling

Vision Board – lær at fastholde din retning

Hvad er formålet med at lave et vision board? I tidligere blogs har jeg nævnt, at jeg selv bruger vision board til at hjælpe mig med at fastholde min retning hen mod det mål som jeg har sat mig. Min egen erfaring er at uden en klar vision for mit mål kommer jeg til at […]

Hvad er formålet med at lave et vision board?

I tidligere blogs har jeg nævnt, at jeg selv bruger vision board til at hjælpe mig med at fastholde min retning hen mod det mål som jeg har sat mig. Min egen erfaring er at uden en klar vision for mit mål kommer jeg til at ville 1000 andre ting, end lige det mål jeg selv har lagt. Det kan hjælpe dig til at fastholde din retning for din vision.

Ligeledes kan jeg uden et visuelt billede af, hvor jeg er på vej hen hurtig blive overtalt til at følge andres drømme, hvis de lyder spændende – og det gør andres drømme som regel.

Find din vision

Jeg har selv brug for det visuelle overblik. På den måde er det nemmere for mig at forestille mig, hvordan forandringen kommer til at se ud. For mig skaber det en retning. Ikke nødvendigvis en direkte vej.

Mit vision board kan både bestå af konkrete billeder, farver og citater. Jeg kan også udvælge farver, som for mig personligt symboliserer den forandring, som jeg ønsker. Hver gang jeg fx ser farven blå, bliver jeg mindet om retningen for min vision.

Vision boards er en meget visuel påmindelse om dit mål. Din vision. Det kan fastholde din retning mod forandringen. De kan være meget personlige. Det er din mulighed for at slippe din kreativitet løs. Det du ikke kan opnå med ord og rationaler, kan du opnå med billeder. Billeder skaber et langt stærkere følelsesmæssigt bånd til den forandring, som du ønsker og drømmer om.

Hvad skal du bruge det til?

Du kan lave vision board over alt muligt. Det kan være fra en mere simple version af, hvordan du ønsker at dit nye køkken ser ud, som billedet nedenfor. Fordelen ved et det visuelle billede du skaber er, at du kan være lige så kreativ, som du har lyst til. Ud fra dine billeder har du retningen for, hvad det er, du ønsker at skabe.

Eksempel på et vision board af mit drømmekøkken

Du kan lave et vision board over

  1. Dine mål for dit arbejdsliv
  2. Dine visioner for dit familieliv
  3. Dit nye hjem
  4. Din egen personlige udviklingsvej
  5. Og meget meget mere

Brug det til at fastholde din retning.

I næste blog fører jeg dig igennem, hvordan du kommer i gang med at lave dit vision board. Glæd dig. Det er nemt. Det er kreativt. Det gør det lettere at nå hen til dit mål.

Kontakt os gerne, hvis du ønsker hjælp til at finde din vision i livet. Du kan skrive til os på vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771.

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Post Tags :

forbedre dit liv, Psykolog, Visionboard

Recent Post

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere