Positiv affirmation kan være din vej til glæde

Alle mennesker har et ønske om at være glade og leve et lykkeligt liv. I denne blog dykker jeg ned i, hvad du selv kan gøre for at skabe mere glæde i dit liv.

Der er i selvhjælpsbøger en tendens til at være fortaler for kraften af daglig positiv affirmation. Affirmation er positive sætninger som du skal gentage igen og igen i dine tanker, din tale eller på skrift, for derved at forbedre dit liv, dit selvværd eller nå dit mål. De kan være med til at flytte dit fokus og opleve glæde.

Har du ikke prøvet positiv affirmation før, kan det føles ret kunstigt og mærkeligt. Hvordan skulle det dog virke positivt på dit liv, at du fortæller dig selv, at du er sej? Det er sundt at være skeptisk. Der er faktisk en neuropsykologisk forklaring på, hvorfor positiv affirmation virker.

Psykologien bag positiv affirmation

En af de psykologiske teorier, der ligger til grund for positiv affirmationer er fra Steele (1988) Han fandt at selv-affirmation er vores måde som mennesker at opretholde et sammenhængende selvbillede på ved at forklare og rationalisere vores handlinger. Vi skaber et indre mentalt billede af, hvem vi er igennem den måde vi taler om os selv på og forklarer de ting vi oplever i verden. Han kiggede på hvordan vi håndterer svære situationer og hvorfor nogle mennesker er bedre til at håndtere disse end andre. Ved at skabe et stærkt selvbillede der er koblet til tydelige indre mentale billeder af hvem vi er, står vi ofte stærkere i svære situationer.

Din selvfortælling skaber din oplevelse

Konkret betyder det, at hvis du har skabt en selvfortælling, hvor du kommer let igennem svære ting, så vil denne selvfortælling hjælpe dig igennem de svære ting. Oplever du ting, der ryster dit selvbillede, vil du have sværere ved at komme igennem de svære ting. Eller har du et udefineret og utydeligt billede af hvem du selv er, gør det dig også sårbar over for de svære ting, som livet nogle gange indebærer.

Positiv affirmation kan være med til at skabe et stærkere selvbillede og derved hjælpe dig igennem svære situationer. De kan hjælpe dig med at mærke glæde i selv de svære situationer.

Prøv engang at tænke på Anders And og Fætter Højben. De har to meget forskellige måder at være i verden på. Du kan prøve at gennemtænke en begivenhed, som du lige har været i, med de to tegneseriefigurs “briller”. Hvordan vil Anders And opleve situationen? Hvordan vil Fætter Højben opleve situationen?

Hvad er positiv affirmation?

Positiv affirmation er lige så let at definere som de er at udføre i praksis. Det er positive sætninger eller udtryk som du skal bruge til at udfordre negative og ikke-hjælpsomme tanker. Positiv affirmations sætninger skal gentages for dig selv.

Du kan vælge at bruge positiv affirmation (bekræftelse) til at

Hvis du ofte oplever, at du bliver fanget i negativ talen ned til dig selv, kan positiv affirmation bruges som modstand mod disse tanker. Formålet er at du får skabt nogle nye neurale baner i din hjerne, som du kan hoppe på, i stedet for de negative automatiske tanker, der kører som lyntog i din hjerne.

Hvordan virker det?

Ved selv bekræftelse/ affirmation skaber du et narrativ – dvs en fortælling – om dig selv. I denne fortælling kan du vælge at være mere fleksibel i dine tanker om dig selv. Både se det positive og det negative og alt det der er ind mellem. Glæde oplever vi ofte når vi kan både se det gode og det der ikke er godt.

Målet er ikke, at du opfatter dig selv som exceptionel eller perfekt. Målet er, at du oplever dig selv som mere kompetent og at du styrker de kvaliteter, som du allerede har. Og at du er mere mild over for dig selv, når du fejler.

Positiv affirmationer skal være autentiske og understøtte dit selvbillede. De er en støtte i din hverdag. De giver dig mulighed for at du kan drage omsorg for dig selv, når du dummer dig, eller ikke handler som du godt kunne have tænkt dig, at du gjorde.

Eksempler på positiv affirmation

Jeg bruger selv positiv affirmation i min dagligdag. Jeg indrømmer gerne at nogle gange er det meget svært at holde fast i. Og andre gange er det ganske let. Det er derfor vigtigt, at du gør det som en fast daglig praksis, da du ellers vil falde tilbage i dit gamle og velkendte mønster i din tænkning. Og er du ligesom alle os andre, så det det oftest ikke et positivt mønster du har i din tankegang.

Mine egne personlige positive affirmationer kan fx være

Mere klassiske affirmationer kan være

Du kan finde flere klassiske positiv affirmationer her

Hvad skal jeg bruge det hele til?

Du vil nogle gange i livet opleve, at du står i en vanskelig situation, hvor det er umådelig svært at finde noget som helst positivt i det du oplever. Som psykolog vil jeg ikke anbefale dig, at forsøge at vende alt det du oplever til noget positivt.

Nogle gange er vi nød til at stå i det svære og mærke det svære, før vi kan bevæge os over i det positive. Livet er ikke sort eller hvidt. Det er en god blanding af alle bolcherne. For at du kan bevæge dig igennem livet, er det vigtigt, at du ikke skynder dig at hoppe over i at tænke at alt kan vendes til noget positivt og at der er en mening med alt. Den konstante higen efter at finde en positive tilgang til livet, kan efterlade dig sårbar og frustreret og faktisk gøre dig mere syg.

Positiv affirmation kan bruges til at opbygge en tænkning som er mere nuanceret. En nuanceret tænkning gør dig stærkere når du står i svære situationer. Derfor er det en god idé at starte på positiv affirmation i en periode af dit liv, hvor du ikke kæmper.

Kontakt os gerne

Vi har valgt at dele ud af vores ekspertise via blogindlæg på vores hjemmeside. Kigger du rundt i de mange indlæg, vil du kunne finde masser af øvelser og artikler til at reflektere over.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller vores sikre e-mail terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Brug for en dygtig psykolog?
Kontakt os!

Erfarne Og Omsorgsfulde Psykologer. Speciale i Stress, Angst, ADHD, Autisme, Høj Begavelse

Adresse

Navigation

ADHD-Vejlederuddannelse

Følg Os

Nyhedsbrev

Du er tilmeldt nyhedsbrevet Hov noget gik galt. Prøv igen.

© 2024 Copyright MinTerapi -Psykologklinik v. Siri Wessel

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere