Hvordan kan det være, at vi elsker at brokke os?

Du kender det måske? Din veninde brokker sig konstant over sit arbejde. Hun har brokket sig i årevis. Du er har lyttet. Du har bekræftet hende i at det ikke lyder som en god arbejdsplads. Du har sågar foreslået hende at finde et nyt arbejde. Men hun arbejder der stadig og hun brokker sig stadig konstant over sit arbejde. Måske er du nået dertil, hvor du forsøger at undgå at spørge hende om, hvordan det går på arbejdet? Hvad er egentlig årsagen til, at vi brokker os? Og er der nogle personer, der elsker brokkeri mere end andre? Forskning inden for psykologien har vist, at der er forskellige årsager til at vi brokker os.

Bekræftelse

Vi brokker os for at få andres støtte. Den der gode følelse af, at du ikke står alene. Andre kender godt til det du oplever og de har sympati for din situation. Og de bakker dig op! Det er også urimeligt det der er sket. Ikke fordi du er et offer, men fordi det rent faktisk er urimeligt. Alle i dine sko ville syntes, at det var urimeligt. Det er sådan en rar følelse at blive valideret og føle at du ikke står alene med dine problemer og dit brokkeri.

Ventilere – få luft

Nogle gange brokker vi os, bare for at brokke os. Hvis der er noget, som har været virkelig urimeligt, kan det være rart at tale med andre om det. Ikke fordi de skal løse det eller støtte dig. Kun for at du kan få luft for din irritation og komme af med den. At ventilere får dig til at få det bedre. Det føles rarere at lukke din irritation ud end at gå og holde på den. Ventilering er at udtrykke din følelsesmæssige utilfredshed. Åh det kan føles så rart at brokke sig.

Skabe fællesskab

Når vi i samlet flok brokker os skaber vi et fællesskab. Du har måske oplevet det på arbejdspladsen, at du og dine kollegaer brokker Jer over kantinemaden? Brokkeri kan være med til at skabe en følelse af samhørighed. I får et særligt fællesskab når I brokker jer. Det er måske derfor at danskere er så gode til at brokke sig over vejret? Det skaber en fællesskabsfølelse mellem danskere. Desuden er det et sikkert emne at tale om, når du møder nye mennesker, der kan gøre det lettere at starte en samtale. Et eksempel på, hvordan brokkeri kan bruges til at skabe et dem og os fællesskab illustreres i filmen “Grumpy old men”. Filmen handler om to gamle mænd, der kalder hinanden idiot mv i forsøget på at fremstå som den bedre mand over for en yngre kvinde. Mændene prøver at skabe et bånd til kvinden ved at tale grimt om den den anden mand til kvinden – virker det? Både og er nok det bedste svar på det spørgsmål.

Typer der brokker sig

Når nu vi alle kan komme til at brokke os og det måske ovenikøbet er en måde, hvorpå vi skaber et fællesskab og et bånd til andre mennesker, er der så bestemte typer af brokkeri der kan være skadelige. Er der måske sågar bestemte persontyper i brokkeri?

Kronisk brokkehoved

Der er en bestemt type mennesker, der konstant brokker sig. De er kendt som kroniske brokkehoveder. De har en tendens til kun at fokusere på problemer og finder altid hullerne i osten. Nogle forskere foreslår at kronisk brokkeri opstår, når du har brokket dig for meget for længe. Brokkeri er med til at omkode din hjerne, således at den favoriserer en bestemt type tænkning. Det er naturligvis også muligt at omkode din hjerne til at tænke mere positivt, men jeg er sikker på at kroniske brokhoveder, vil finde fejl i den teori.

Se mig, hør mig typen

Der er bestemte typer af mennesker, der er rigtig gode til at ventilere. Det der karakterisere dem er at de har en tendens til at have fokus på dem selv og deres eget, og altså ofte deres negative oplevelse. Ved at vise deres irritation, frustration, skuffelse eller vrede får de den uddelte opmærksomhed fra andre. Måske sågar fra dem de føler støtter dem. De kan føle sig valideret ved at få den opmærksomhed og sympati. De personer der fast vælger at ventilere, er også dem der oftest afviser andres råd eller ideer med løsninger på deres problemer. De leder nemlig ikke efter en løsning. De vil kun opleve at blive valideret.

Er brokkeri sundt eller usundt?

Når du er tilhører til brokkeri har du sandsynligvis oplevet, at det påvirker dit humør. Ja du har gættet korrekt – i negativ retning. Der er studier, som har undersøgt personers humør før og efter de har hørt på brokkeri. Brokkeri får andre til at føle sig værre. Ikke nok med det. Den person der brokkede sig, får det også ofte værre.

Brokkeri – hvad gør brok ved dig?

Sådan kan du brokke dig på en sund måde

Det kaldes i fagtermer instrumentel brokkeri. Formålet med instrumentel brokkeri er at du faktisk ønsker at finde en løsning på dit problem. Når du fx brokker dig over din økonomi, kan det være fordi du har et behov for hjælp til, hvordan du kan klare din økonomi. Eller når du brokker dig over din kollega, kan det også være med et ønske om at få idéer til, hvordan du takler din kollega bedre.

Brokkeri kan være godt, hvis du sørger for at have fokus på

Studier viser, at det kun er maksimalt 25 procent af vores brokkeri der er instrumentel brokkeri.

Gør brokkeri dig glad og sund eller det modsatte?

Studier viser at glade mennesker, brokker sig mindre. Du kan tænke, at det er fordi de har mindre at brokke sig over, men det behøver ikke at være sandt. Det tyder mere på, at glade mennesker er bedre til at være tilstede i nuet end dem, der brokker sig.

Hvad kan du selv gøre?

Vi har valgt at dele ud af vores ekspertise via blogindlæg på vores hjemmeside. Kigger du rundt i de mange indlæg, vil du kunne finde masser af øvelser og artikler til at reflektere over.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller vores sikre e-mail terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Lær at ændre din tænkning

Brug for en dygtig psykolog?
Kontakt os!

Erfarne Og Omsorgsfulde Psykologer. Speciale i Stress, Angst, ADHD, Autisme, Høj Begavelse

Adresse

Følg Os

Nyhedsbrev

Du er tilmeldt nyhedsbrevet Hov noget gik galt. Prøv igen.

© 2024 Copyright MinTerapi -Psykologklinik v. Siri Wessel

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere