Meningen med livet – ud fra Japansk filosofi
Ikigai er Japansk og beskriver meningen med livet. Vi kæmper alle for – enten hele livet eller i perioder af vores liv at finde meningen med vores liv. Vi higer efter, at der er noget større end os, eller at vi kan forstå hvorfor vi skal kæmpe, lide, elske eller i det hele taget leve livet – meningen bag det hele.
Nogle finder meningen med livet i religion, politik, forskellige subkulturer i samfundet, hvor de kan dele fælles holdninger til bæredygtighed, hvordan vi bedst passer på vores verden, spisevaner og meget meget mere.
Kæmper du med at finde meningen med livet?
Kæmper du med at finde din mening med livet, kan du bruge Ikigai og sætte ind i diagrammet nedenfor, hvad du elsker, hvad du er god til, hvad verden har behov for, hvad du kan tjene penge på. På den måde kan du skabe dig et overblik over, hvad der er vigtigt for dig. Du kan således skabe den ydre ramme for dit liv. Indholdet kan variere og ændres løbende, men selve målet kan være konstant.
Ikigai er et interessant holistisk selvudviklingskoncept som er nyt i vesten.
Læs mere her om Ikigai
Fokus er på, hvad du kan ændre!
Stil dig selv følgende spørgsmål
Hvad er dine kerneværdier?
Skriv 3 ting ned som du ikke vil gå på kompromis med. Hvad er vigtigst for dig? Du kan med fordel dele det op i, hvad der personligt er vigtigst for dig – dine børn, dit helbred mv. Og hvad der professionelt er vigtigst for dig – andres anerkendelse, din viden, din trivsel? Hvis du ikke kender dine kerneværdier – så vil du dagligt gå på kompromis med dem.
Hvad elsker du aller højest?
Spørgsmålet er ment til at du skal mærke efter – hvor er du mest passioneret for? Hvad giver dig mest energi? Hvad kan du lave i timevis uden at blive træt? Hvad kan du taler om i 20 minutter uden at miste tråden?
Hvordan er dine sociale forbindelser?
Hvordan er dit sociale netværk? På en skala fra 0-10? Er der noget i din sociale sfære, som du gerne vil fokusere på? Det kan både være i forhold til nære relationer, hvor du ønsker at de bliver bedre eller anderledes, men det kan også være større sociale ting, såsom at engagere dig i at debatten om klimaændringer.
Hvad får du betaling for at lave?
Hvordan afspejler din karriere dine kerneværdier? Giver det dig finansiel stabilitet? Kan du på nogen måde få flere af dine kerneværdier ind i det du laver professionelt?
Hvad er du god til?
Den her er rigtig god.
Få nogle af dine venner til at give dig feedback på, hvad du er god til. Tænk over, hvad du var god til som barn? Skriv selv nogle ting på som du ved, at du er god til.
De 10 regler i Ikigai
- Forbliv aktiv og gå ikke på pension
- Forlad det at haste igennem livet, og tilegn dig en langsommere tilgang til livet
- Spis kun til du er 80 procent mæt
- Sørg for at du lever livet med gode venner
- Sørg for daglig behagelig motion
- Smil og anerkend mennesker omkring dig
- Find forbindelsen til naturen
- Sig tak til alt det der gør din dag bedre og får dig til at føle dig i live
- Lev i momentet
- Følg din Ikigai
Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, hjernens-stoffer, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller terapi@https://www.https://usercontent.one/wp/www.minterapi.dk/wp-content/uploads/2021/07/1pexels-brenoanp-1136571-scaled-1.jpg.dk/wp-content/uploads/2021/04/pexels-photo-110473-1.jpeg.dk og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
De bedste hilsner
Siri Wessel Wetlesen
Psykologklinik nær København i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland i hjertet af Hornbæk
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi