Dopamin er det signalstof, der belønner os, når vi har færdiggjort en opgave og samtidig er dopamin med til at holde os vågne og fokuserede til at fuldføre opgaver på grund af dens positive feedback på vores lyst til at lave opgaverne. Dopamin giver dig en følelse af lykke og glæde og er afgørende for drivkraften bag vores handlinger. Vi oplever for eksempel et højt niveau af dopamin, når vi er forelskede og er høje af kærlighed. Dopamin kan også udløses af orgasme eller når vi involvere os i spændingsudløsende handlinger, så som at køre hurtigt eller efter en diskussion som vi vinder.
Noradrenalin er den neurotransmitter (signalstof), der udløses, når vi har brug for energi. Noradrenalins funktion er at forsyne kroppen med energi. Noradrenalin kaldes populært et “kamphormon”, der hæver pulsen, blodtrykket og dit sukkerniveau, så du er klar til kamp. Noradrenalin øger blod- gennemstrømningen ved at øge pulsen/ blodtrykket. Herved øges din koncentration, vågenhed og opmærksomhed. Din motivation påvirkes positivt af et øget noradrenalinniveau. Din appetit nedsættes.
Et lavt noradrenalinniveau vil vise sig ved manglende motivation, koncentrations- og hukommelsesproblemer og på lang sigt kan det udløse depression (neurolab.eu).
Der er sandsynligvis en samling af gener, der koder for denne neurobiologiske forstyrrelse. Evolutionært er ADHD en funktionel forstyrrelse, der sikre en høj reaktionsevne i farlige situationer. På grund af impulsiviteten er ADHD medvirkende til et højt kreativt og udviklende talent, som også er god til at reproducere sig selv på grund af et højt seksuelt drive. Behovet for at undgå kedsomhed, hvor hjernen går helt i stå betyder, at disse personer vil have en nyhedssøgende adfærd, der både er skabende men også til tider destruktiv adfærd.
Alle kan genkende sig selv i nogle af de ovenstående beskrivelser af, hvordan det er at leve med ADHD. ADHD en diagnose, der skal stillet ud fra helhedsbilledet af dit liv og det er vigtigt at symptomerne på ADHD kan findes helt tilbage i din barndom. Har du kun enkelte af tingene, som du bøvler med? Eller er det kun ind imellem eller i pressede og stressede situationer, at du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse? Så har du ikke
ADHD. Det er først, når du kan genkende flere eller alle af de forskellige områder, at du skal tænke på, om du har ADHD og om det vil gavne dig at blive udredt for ADHD. Langvarig stress kan give symptomer som minder om ADHD. Depression kan give symptomer som ADHD. Hjernerystelse eller skade på hjernen kan også have et lignende symptombillede som ADHD. Senfølger af kemoterapi eller Covid kan også have samme symptombillede. Derfor er det vigtigt, at du husker, at symptomerne skal være tilstede i din barndom. Derudover hvis du er vokset op i et hjem med vold, traumer og kronisk stress, så kan din opvækstvilkår være årsag til dine vanskeligheder.
Op imod 75% af personer med ADHD har også en anden diagnose. Flere kvinder bliver først diagnosticeret med depression, udbrændthed, stress, angst, OCD eller anden psykiatrisk lidelse, før selve ADHD’en opdages. Det er vigtigt, at være opmærksom på, hvad der er hvad.
Hvad er din primære diagnose og hvad er sekundært afledt af en ubehandlet ADHD?
Har du haft ubehandlet ADHD i årevis, har din hjerne været på overarbejde uden pause i alle de år. Du har måske konstant stresset din hjerne for at kunne passe et arbejde, et familieliv og sociale relationer samtidig.
Ubehandlet ADHD vil naturligt give dig en stresset hjerne og derved øge risikoen for udbrændthed, depression og angst. Rent kemisk giver for lavt dopaminniveau igennem en længere periode depressionssymptomer. For lavt noradrenalinniveau vil give dig en indre følelse af angst og ængstelighed – den indre uro som både personer med angst og personer med ADHD kender. Din indre uro har du måske håndteret ved at lade være med at spise i løbet af dagen, så dit blodsukkerniveau ikke svinger. Eller du har måske udviklet OCD for at kompensere for din dårlige hukommelse. OCD’en gør, at du skal tjekke og dobbelttjekke at du har husket at slukke lyset, eller at du har fået dine nøgler med dig inden du går ud af døren. OCD’en kan være en form for kompensationsstrategi til det din hjerne ikke kan. Når du har ADHD så fungerer din arbejdshukommelse ikke særlig godt, men via OCD kommer dine handlinger ind flere gange i din hjerne og derfor bevæger tingene sig fra din arbejdshukommelse til din kortids- og langtidshukommelse, hvor du kan huske, at du har slukket for lyset eller fået dine nøgler med dig. Dette kan du ikke, hvis tingene kun er kommet til din arbejdshukommelse.
Genetisk har forskningen påvist, at der er et overlap mellem ADHD og autisme. Du kan opfylde kriterierne for den ene diagnose eller begge diagnoser. Du kan opleve, at enten ADHD’en eller autismen er tydeligst i din adfærd. Ofte vil du beskrive dig selv ud fra den diagnose du mest kan genkende dig selv i. Sværhedsgraden – altså hvor meget du har af symptomerne på ADHD eller autisme har også betydning for hvilken diagnose der står tydeligst frem i dit liv. Genetisk deler ADHD og autisme nogle af de samme gener. Forskningen har påvist, at mellem 20% til 50% af børn med ADHD også opfylder kriterierne for autisme. Et barn med autisme diagnosen har mellem 30% til 80% sandsynlighed for også at have ADHD.
Udredning for ADHD, bipolar affektiv sindslidelse og borderline personlighedsforstyrrelse kan være vanskeligt, da alle diagnoserne har symptomer der ligner hinanden. Hvornår dine vanskeligheder startede, er afgørende for om det er ADHD eller en af de andre diagnoser. ADHD-trækkene skal have været i dit liv, før du fyldte 12 år. Du kan også have både ADHD og enten bipolar affektiv sindslidelse eller borderline personlighedsforstyrrelse. Forskningen peger på, at omkring 14% af dem, der får diagnosen ADHD i barndommen, som voksne vil opfylder kriterierne for borderline personlighedsforstyrrelse. Blandt voksne med ADHD vurderes det, at mellem 18-34% også opfylder kriterierne til at få diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse (Weiner et al., 2019, Neuropsychiatric Disease and Treament).
Nedenunder kan du se en oversigt over, hvordan diagnoserne kan ligne hinanden og hvor de er forskellige fra hinanden.
| ADHD | Bipolar | Borderline Personlighedsforstyrrelse | |
| Uopmærksomhed | Ja | Ja | Nej |
| Glemsomhed | Ja | Nej | Nej |
| Færdiggør ikke opgaver? | Ja | Nej | Nej |
| Hyperaktivitet | Hele dagen | I perioder | Nej |
| Forvirring i tanker | Nej | Ja | Nej |
| Talepres | Kan forekomme, men kan stoppes | Svært at stoppe | Nej |
| Impulsivitet | Ja | Ja | Ja |
| Nedsat behov for søvn | Nej | Ja | Nej |
| Eufori | Nej | Ja | Nej |
| Irritabilitet | Ikke ofte | Ofte, mest om morgenen | Ja |
| Hyperseksualitet | Nej | Ja | Ja |
| Verbal og fysisk aggression | Sjældent og når frustreret | Med vilje | Ja |
| Ødelægger ting | Sker pga uopmærksomhed | Med vilje | Ja |
| Humørskift | Ikke ofte | Ofte | Ja |
| Psykotiske symptomer | Nej | Ja | Ved stress |
Fra 2018, Ciro Marangoni, MD, Psychiatric Times, Psychiatric Times Vol 35, Issue 10, Volume 35, Issue 10.
De bedste hilsner
Siri Wessel Wetlesen
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk
MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser. Læs mere