Mindsk din Positivitet og Oplev mindre Stress

Hvordan hænger positivitet og stress sammen? Overskriften provokerer dig måske? Du tænker, at det er sundt at være positiv og gå ind til ting med et positivt mindset. Hvordan kan det at du er positivt indstillet til ting give dig stress? Det burde da give dig mindre stress og mere overskud at tænke positivt ?

I årevis har vi fået tudet ørerne fulde af at tænke positivt giver dig et bedre liv fra coaches og positiv psykologi. Hvis du bare kan finde det positive i ting, kan du klare alt. Hvor ville livet være simpelt og enkelt, hvis det var så nemt. “Bare tænk positivt, så skal det nok gå”.

Hvornår bliver Positivitet Usundt?

Usund positivitet er troen på at uanset, hvor svært dit liv er lige nu, eller hvor vanskelig en situation du står i, så skal du bevare dit positive sind. Tanken bag er at dit positive sind vil hjælpe dig til at komme igennem situationen. Et positivt sind burde forhindre stress, eller hvordan?

Der er bestemt positive ting ved at være optimist og have en positiv tilgang til livet. Men usund positivitet kan føre til, at du går rundt med en falsk positiv maske på. Hvor du til mennesker omkring dig kun viser, hvor positiv du er og indadtil kæmpe du alene med de svære følelser enhver vanskelig situation også består af.

Positivt Syn på Livet

Du ved, at det at have et positivt syn på dit liv er godt for dit mentale og fysiske helbred. Problemet opstår når livet ikke er positivt. Vi skal alle lære at håndtere svære følelser og oplevelser. Disse følelser er ofte ikke særlig rare. For at undgå stress er det vigtigt, at du lærer at håndtere de svære følelser åbent og ærligt. Når du kun skal have fokus på positivitet, er der ikke plads til de svære følelser. Det er ikke alle situationer, hvor det er muligt at finde det positive, som du kan fokusere på.

Problemet ved at altid skulle finde det positive at rette dit fokus imod – uanset hvad livet byder dig – er, når der ikke er noget positivt i situationen og du samtidig ikke har lært at håndtere de svære følelser. Usund positivitet er, at den tilgang minimere og faktisk helt afviser at følelser kan være andet end de glade og positive følelser.

Usund Positivitet og Stress?

Usund positivitet kan se ud på mange måder.

Ovenstående er eksempler på hvad andre kan sige. Husk på at kommentarerne ofte er velment og sagt med empati, men de kan have den helt modsatte effekt.

De kan fratage dig muligheden for at få den følelsesmæssige støtte, som du har behov for i en svær situation. De kan stoppe din sunde og normale sorgproces. I stedet kan du føle, at du skal lade som om du er glad og positiv. Vi kan ikke undgå sorg og ting der er svære i vores liv, derfor er det vigtigt at lære at mærke de følelser og bearbejde følelserne for at komme videre i vores liv.

Egenomsorg – forhindre stress

Hvordan kan Positivitet give Stress?

Stress opstår oftest, når vi skal klare tingene alene og vi oplever at andre at ikke støtte os. Når andre møder dig med en udelukkende positivitet og de derved overser det der er svært for dig, giver det følelses af at stå alene med de tunge ting. Når du står alene uden omsorg og støtte i forhold til de svære ting i livet, er det naturligt at du kan føle dig forvirret, bange og stresset. Alle mennesker går igennem svære ting i livet. Og alle har brug for andre at støtte sig op ad. Omsorgen og støtten fra venner og familie kan give dig styrken til at komme videre.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste!

Du er også velkommen til at booke en tid til samtale på 30911771 eller vores sikre e-mail terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Brug for en dygtig psykolog?
Kontakt os!

Erfarne Og Omsorgsfulde Psykologer. Speciale i Stress, Angst, ADHD, Autisme, Høj Begavelse

Adresse

Følg Os

Nyhedsbrev

Du er tilmeldt nyhedsbrevet Hov noget gik galt. Prøv igen.

© 2024 Copyright MinTerapi -Psykologklinik v. Siri Wessel

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere