Pausen – brug den som egenomsorg

Psykologens bedste åndedrætsøvelse mod stress – som et slip – PUST UD !

Hvad betyder det at holde pause for dig? Tænk over det et øjeblik.

En pause er hvor noget slipper ! Tankerne, spændingerne, bekymringerne og det svære slipper sit tag et øjeblik. Pauser er sværere end du tror, det ved jeg da jeg som psykolog har siddet med mange klienter der har kæmpet med stress og ikke kan se, hvordan de kan få pauser i deres hverdag.

Pauser kan være sværere fordi det som er svært slipper dit tag, din kontrol, dit stress. Pauser kan også være sværere fordi noget andet fanger din opmærksomhed eller simpelthen fordi du ikke puster ud. Du holder vejret!

Vi har det med at holde vejret, når vi tænker og føler meget eller oplever noget der er svært.
Pust ud og giv din hjerne en pause, selvom det så kun er ét par sekunder så er det en god start !

Når du stresser, holder du vejret

Når du holde vejret får du det værre. At holde vejret ophober alt muligt i dig. Din krop spænder sig op. Din opmærksomhed bliver som et tunnelsyn. Dit kortisol- og adrenalinniveau stiger.

Når du holder vejret skærper du dine sanser. Dette er hensigtsmæssigt, hvis du er i en situation, som kræver at du er særligt opmærksom. Det at holde vejret aktiverer din sunde stress, som skal hjælpe dig med at klare en udfordrende situation bedre. Det er intet problem, hvis det er noget der sker nogle gange.

Det er sundt kortvarigt, men hvis det er mange gange om dagen du gør det skaber det stress i din krop. Din hjerne får ikke de nødvendige pauser den har brug for og din krop får heller ikke pause. Du er konstant på og i alert – øget opmærksomhedstilstand.

Egenomsorg er at trække vejret

Går du og holder vejret ? Ja… når du først begynder at mærke efter, bliver det pludselig tydeligt for dig!

Hvis du har mange tanker, som kører i ring eller følelser, som du føler du ikke kan slippe, så kan det være en god idé at puste ud bevidst og træne det at puste ud.

Egenomsorg – forhindre stress

Pust ud! Formindsker din stress

Træn at puste ud – ofte er fokus på at trække vejret korrekt. Altså din indånding. Her vil jeg have, at du har fokus på at puste ud. Der er et kæmpe potentiale i udånding. Fordelene ved at puste ud og have fokus på udånding er følgende:

Indånding er vigtigt, men i denne sammenhæng er den sekundær. Indånding sker helt automatisk efter du har åndet ud.

Lydfil med øvelsen

Jeg har lavet en lydfil, der kan guide dig i øvelsen. Jeg ved som psykolog, hvor svært det kan være at lave øvelserne alene og uden en der guider dig.

Lyt til lydfilen med forklaring på, hvordan du kan lave øvelsen. Lydfilen guider dig igennem øvelsen.

Øvelsen – Og du pustede og pustede og pustede indtil huset faldt fra hinanden (tænk på ulven og de tre små grise, når du puster ud)

Hvis det føles ubehageligt, skal du lade stoppe øvelsen. Ikke alle kan lide denne øvelse og der findes så mange gode øvelser, så prøv en af de andre vi foreslår i bloggen, hvis denne øvelse ikke var dig. Du kan læse flere måder at puste ud på her.

Stress – forebyg med egenomsorg

Giv slip – slip for stress

Jeg anbefaler, at du laver denne øvelse bevidst mindst en gang pr dag. Gerne i en situation, hvor du har tid til at lave øvelsen.
Vær bevidst når du laver øvelsen. Sørg for at du ikke bliver afbrudt.

Følg med i den næste blogs, hvor jeg fortsætter med fokus på pauser og kvaliteten af små pauser i hverdagen.

De bedste hilsner

Psykolog Lise Liv Skovgaard

Autoriseret psykolog og mentaltræner, Stressbehandling, Kronisk og Kritisk sygdom, Angst, Depression, ADHD, og Autisme.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere