ADHD – hos piger og kvinder

ADHD, Livet, MinTerapi

ADHD – hos piger og kvinder

ADHD symptomer kan skjules af høj begavelse, ydre struktur og perfektionistisk mestringsstrategier.

Klassisk ADHD?

ADHD startede som en diagnose for drenge. Drenge blev opdaget pga deres hyperaktive og til tider mere aggressive adfærd. Piger bliver ofte overset, da de ikke er hyperaktive men mere uorganiserede og mere uopmærksomme. Hyperaktivitet ses også anderledes hos piger, da de kan ses som spontane og altid talende og altid i gang med noget. Dette er socialt mere acceptabel adfærd.

I teenagere alderen er der flere piger som får diagnosen ADHD. ADHD starter i barndommen og derfor må det forventes at piger i barndommen overses. Statistisk set bliver piger diagnosticeret 11.5 år senere end drenge.

Hvordan ser ADHD ud i piger?

Hos piger viser ADHD sig som en uopmærksomhed. Altså drømmende, glemsom, kaotisk og træt. Så får du ikke ofte lægerne til at tænke på ADHD, da det ikke er det kliniske billede som de er vant til fra drenge. Resultatet ved udiagnosticeret ADHD er at pigerne udvikler lavt selvværd, lav tiltro til egne evner, oplevelse af at være anderledes, frustration over altid at glemme ting, svært ved at vedligeholde sociale relationer, da dette også bliver glemt. Og evig dårlig samvittighed over ting de har glemt eller overset.

Distræte-dronninger

De kan kaldes distræte-dronninger. De er kendetegnet ved humørsvingninger, kaotiske, distraherede, bliver nemt overvældede, depressive, angste, trætte hele tiden, intet overblik og da ADHD symptomerne hænger sammen med deres hormonniveau, er deres symptomer værre, når de har deres periode. Pga påvirkeligheden af hormoner og ADHD symptomer, har forskere heller ikke et stabilt billede af ADHD’en hos piger.

Læs vores gratis e-bog om ADHD-strategier

Årsager til at piger ikke får en ADHD diagnose

ADHD symptomer kan skjules af høj begavelse, ydre struktur og perfektionistisk mestringsstrategier. De arbejder ofte meget længere på opgaver end andre, før de kan slappe af. De har ofte kaotisk orden på deres kontor, med mange ting liggende på deres skrivebord og de går ofte i gang med flere opgaver på én gang, uden at de får færdiggjort nogle af opgaverne, eller det kræver i hvert fald en viljestyrke at blive færdig med opgaverne.

Ofte får de i stedet en angst, depressions eller stress diagnose. De har flere interne symptomer, hvor mænd har flere udadvendte symptomer.

Piger er ikke forstyrrende, men de er uopmærksomme og de er konstant trætte. Læs med i de kommende dage om flere tegn på ADHD hos piger og kvinder.

Læs om psykologerne i psykologklinikken i Hellerup og Hornbæk her

Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Post Tags :

ADHD, ADHD hos kvinder, ADHD hos piger, ADHD træk hos piger, Depression og træthed, Kronisk depression, Kronisk træt, Træthedssyndrom

Recent Post

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere